Thomas, Arne og Asger fra Byggerne havde inviteret til sejltur. Vi startede ud fra Hasmark, med kurs NV over, da vi på denne måde forventede rygvind hjemad - hvilket viste sig at holde stik.
Vi skulle egentlig være sejlet ved Fåborg, men da DMI mente det ville blæse formeget dernede, blev turen lagt om til Nordfyn istedet.
Thomas havde været i Netto, og købt den bedste fiskestang der kan købes - for 20kr..... Efter en del fumlen blev udstyret monteret forsvarligt. (utroligt så mange liner en fiskekrog kan fange, på dækket af en næsten nøgen kajak...)
Tro det eller ej - Thomas havde haft snøren i vandet mindre end 5 min, før der var bid!! Men NU, er det så den erfarne fisker/storvildtsjæger viser jagt/overlevelses teknikker. Først lyder det "Asger, hvad gør jeg???". "Knæk nakken." OK - som sagt så gjort: Knæk! Dyret rørte stadig på sig. Slap, slap, slap - kræet blev slået imod cockpitkarmen. Det dumme dyr VILLE bare ikke ligge stille, så den måtte også lige have et par drag over nakken med... Ja rigtigt: PAGAJEN!! Men nu var der ro, ihvertfald fra hornfisken/farsklumpen - vores andres latter var sværere at stoppe. Men jeg lovede ham han aldrig ville komme til at høre for sit drab, så jeg tier stille.....
Der kunne sagtens have været grønne(re) folk med - et godt eksempel på man ikke kan tage beslutning om tur eller ej, før på selve dagen: "DMI til morgenbordet" ;)