Vi lagde ud fra Lenzes Kajakcenter i Skovballe på Tåsinge, mandag aften kl. 19.30., hvor den sidst ankomne deltager nu var klar efter noget mad i maven. Perfekt sted at starte fra, når målet er de fleste sydfynske småøer.
Henrik fra Århus kajakklub var den der havde inviteret, og jeg var spændt og glædede mig, det var min første tur, 5 dage af sted med pakket kajak.
Første overnatning var på Drejø og teltpladsen var nem at finde med det nye øhavskort. - og så var turen i gang.
Kunsten at få pakket alt det ned i kajakken, som jeg aftenen inden havde hevet op , kan jeg kun sige, jeg blev bedre til som ugen gik !!
Vejret var vidunderligt, og næste dag tog vi over til Skarø for at tisse og købe røget fisk. At finde et godt sted til frokost tog lidt tid, for her dukkede et af de ord op (uciviliseret) som bl.a. var med til at præge turen. At vi var 5 mennesker med 5 ideer, 5 forslag, og 5 om at beslutte, viste sig allerede her. Det gik hen og blev en impulsrig tur, som blev planlagt fra den ene ½ time til den anden - og lige så hurtigt blev planlagt om igen.
Det blev til at vi spiste frokost ved Ballen, nærmere bestemt Præstens Skov. Vi flød stille ind over en smuk tangskov i nuancer mellem gul og grøn, som spejlede den jordiske skov. I skoven indtog vi den første frokost på turen. Hvis jeg var god til at huske, ville jeg vide navnet på tangskoven, for en af deltagerne, Henriette, er biolog i Århus Amt, og hun vidste alle navnene på det hele.
Men jeg har ikke glemt de grønbrogede tudser, som hun ved en senere lejlighed samlede ind på Birkholm, overkørte, flade, og tørre. Hvad hun skulle bruge dem til? Hænge dem på opslagstavlen inde på hendes arbejde, selvfølgelig. Det udkonkurrere vel nok familiebillederne eller hvad !?
Vi tog videre mod Svelmøerne, som for mig indeholder barneminder og mystik.
For lille Svemø som hænger sammen med store Svemø kan kun betrædes når det er lavvandet, hvor man kan gå ud til dem eller køre i traktor. Det har eneboeren Otto Hansen gjort til han som 87 årig døde på sin traktor. Efter at have fået en aftale i stand, om at få leveret friskfanget ål til aftensmad, af nogle fiskere vi mødte, lagde vi ind til Annamarie og Holger, der bor på "Jeg en gård mig bygge vil's" lejrplads. Derfra havde vi en nævneværdig udsigt til de to Svelmøer. Flere ord dukkede op til lystig diskussion, f.eks. Hvad er rigtig natur? Hvornår er noget en ekspedition? Er vi overhovedet autentiske??
Snakken skabte en beslutning om, at vi næste nat ville overnatte på stranden i soveposer, selvfølgelig under forsigtig hensyn til naturen.
Rundt om Svelmøerne og videre rundt om Bjørnø, i fortsat dejlig vejr. Gåturene har vi til gode, for man må stå tidligt op for at nå det hele! Mens vi spiste frokost på Bjørnø, kom et ældre ægtepar gående forbi, og da Henrik spurgte til mandens flotte snoede vandrestok, fik vi en udførlig beretning om, hvor på Tåsinge den slags skatte findes.
Et godt kryds til Lyø, hvorefter de andre tog turen rundt om øen, og jeg hvilede armene. Knolden på Dyreborg blev målet, for aftenes lejr.
Efter at have tanket op på Lyø med hybenmarmelade, hyldeblomstdrik, friske kartofler, vand og hybenrosegele til Rosa, var Dyreborg og den forventede naturlige, autentiske, uciviliserede lejrplads målet.
Det var lige før vi var på ekspedition nu! I den nedadgående aftensol på blikstille vand mødte vi klinterne ved Dyreborg Knold - et storslået syn. Bålmester Henriette tændte op, og Lene så et stjerneskud.
Var vi ikke kommet tidligt ud af poserne de foregående morgener, kom vi det nu, fordi ottehundredeogotterfirstusinde tanglopper begyndte deres ekspedition, hen over os, før det overhovedet blev lyst. Der er smukt ved Dyreborg og godt vi nåede naturen, for jeg har lige hørt i regional tv, at der nu skal bygges sommerhuse.
Vi roede videre til Avernakø og hele vejen langs den sydvendte kyst, for at opleve de spændende klinter der. Selvom det var blæst op ankom vi tidligt til enden af Korshavn, vi havde jo været tidligt oppe sammen med tanglopperne. Vi slog igen lejr i naturen, fordi den var skønnere end lejrpladsen,
(men i nærheden af daset). Der var tid til at ro efter røgede sild, cykelture, højtlæsning om de grønbrogedes slægtninge, klokkefrøerne, middagslur, m.m.
Jeg var den eneste ryger på turen, og introducerede allerede på Drejø min Biddies, indiske cigaretter, som er et rullet tobaksblad, med tobaksfnuller i. Ikke det mindste smule euforiserende, hvilket nogen af de andre ikke ville tro på, hvilket gjorde at de kunne få sig en ordentlig "griner".
Vi andre kunne så grine af dem, når de ved aftensbålet, med udlånt pincet, sad og pulsede for at holde ild i skidtet. Steen mente, jeg ville ende op med lighter slidgigt i tommelfingeren inden turen var omme.
Det blæser yderligere op om torsdagen, hvor vi efter en afstikker til Robinson Crusoe øen Flæskeholm, med det enlige træ, krydsede til Ærø. Der var nu ingen grund til bekymring, bølgerne var lange og bløde, og som let øvet, er det rigtig godt at være med på havet i blæsevejr, så man kan lære blæsten at kende. Vi endte op inde i Urehoves bugt med Korsbæk lignende standhuse, veteranbiler, og bare numser på den fine sandstrand. Efter al det naturlige følte jeg mig ikke lige dresset op til den strand, og da jeg stadig ikke er på det niveau, hvor jeg kan vaske hår sammenholdt med grønlænderrul, tog jeg om til Ærøskøbing for at putte lidt vand i hovedet.
To mere roede op mod vinden, og her er det igen tid til at nævne Steen og Lene, som fra da af fik tilnavnet rollatorklubben, da de valgt at trække/rulle over, efter at have lånt en rollatorlignende tingest af en vogn!
Så blev der gjort indkøb; røgne rejer, røgne al muligt, snaps og grønsager til aftenens afslutningsfest. Efter en lille turisttur i Ærøskøbings fine gader, roede vi i stadig strid modvind, ind til Kragenæshoved. Henrik var en gentleman og ventede på mig, som han påpegede gik i tomgang, om jeg ikke skulle trækkes? Men jeg ville selv, og lige pludselig var vi der, kun 5 minutter efter de andre! ! Solnedgangen viste sig i det flotteste lys, fløjlsbløde nuancer i orange og pink. Den blev budt med til aftenens fest - og var der ikke blevet grinet før, blev der det nu. Hvor der var både røgne rejer, snaps og indiske Biddies. (Jeg selv begyndte først på snapsen, da jeg var sikker på de andre ikke mere var i stand til at tage den lange tur omkring Strynø den næste dag)
Næste morgen opdagede vi hvilken hyggelig lejrplads, vi var havnet på, med prutski i junglen, pilehytte, sandslotte m.m. Nogle havde ondt i håret og var lidt matte. Så efter for sidste gang at have pakket hele mullivitten ned i kajakkerne. Gik turen i slappe tempo over Birkholm, til frokost, is og grønbrogede tudser.
Steen havde snakket om 10 sekundmeter blæst, og den kom med utilregnelige bølger ud af det blå, mellem Birkholm og Skovballe. Nu var det Lenes tur, til at klage over, at hun faktisk ikke kunne ro så langsomt, som jeg af og til er i stand til at præstere i modvind. Så det er åbenbart en speciel kunnen, det jeg kan, altså at ro langsomt.
Min første kajaktur, med øhop og det hele var slut. Dejlig tur, en udfordring, 5dage, 5 mennesker - og i skrivende stund stadig helt fyldt op af det smukke sydfynske øhav.
Mine personlige betragninger omkring fortæring på sådan en tur: Mad på Tur.