Oprindeligt havde John Hammer og jeg planlagt endnu en Århus-bugt tur om Søndagen. Med så godt vejr i udsigte, måtte vi kunne få andre med på en tur rundt i bugten. Det lykkedes dog som sædvanligt ikke, og vi besluttede os for at udnytte vejret til en mere interessant tur.
Søndag mødtes vi i Egå kl 7, læssede min kajak op på Johns bil og kørte til Hov. Hov er et praktisk udgangspunkt for ture, ikke mindst om vinteren. Man kan parkere sin bil ved færgehavnen 10m fra vandet. Desuden kan man benytte Samsø-færgens store(og opvarmede) venterum til omklædning.
8:20 sad vi i kajakkerne og var parate til at ro. Først roede vi ud til Hov Røn, som ligger en kilometer sydøst fra Hov. Selvom jeg efterhånden havde roet forbi Hov små 10 gange, var det endnu ikke lykkedes mig at se byens røn. Normalt er rønnen et veritabelt fugle- inferno, som ikke indbyder til turisme. Desuden er der ikke adgang til området i forårs og sommer månederne. Men denne Februar morgen lå rønnen øde hen. Ikke at der er meget at se, alt var gråt og afbrændt.
Efter således at have erobret denne lille ø, lagde vi kursen syd mod Endelaves havn. Endelave er en meget lav ø, og ikke synlig fra Hov. Nord-spidsen, kaldet Øverste Ende, dukkede dog snart op. Solen brød igennem og med en let nordlig vind i ryggen, gik det som en leg med 8km/t. Så langt ude på havet kan selv en let vind, lave bølger man kan surfe på. Der findes ikke bedre bølger til lange distancer, end disse lange godmodige transport bølger. Med bare en lille indsats, surfer man let 20-30 meter, men uden risiko for at kajakken skærer ud til siden, som i større bølger.
Da vi planlagde turen, havde vi overvejet et besøg på Svanegrunden. Tidsmangel og tanken om at skulle vade flere kilometer i lavt vand, havde dog fået os på andre tanker. Stedet lokker, fordi det må være en af de mindst besøgte steder i dette land. Undervejs til Endelave holdt vi udgik efter øerne, men så dem dog ikke. Det må blive en anden gang.
Vi nåede Endelave og gik i land lige øst for den lange havnemole. Iført tørt tøj spiste vi og gik en længere tur. Øen virker meget aktiv med butikker, biler og liv på gaden. Der var slet ikke denne døde landsby stemning over stedet. Jeg kikkede på et par ejendomsmægler opslag: skulle nogen have lyst til at flytte til øen, så kan man få et nedlagt landbrug for 3500kr netto om måneden. Vi havde ikke tid til en tur op på nordspidsen, det måtte også blive en anden gang.
Med dagens anden ø erobret, sad vi kl 11:50 igen i kajakkerne og satte kursen nordvest mod Kalsenakke, sydspidsen af Gyllingnæs. Nu havde vi modvind og solen var forsvundet. I takt med at vi nærmede os fastlandet, blev bølgerne dog mindre og vi holdt en god fart. Jeg tror vi begge var overrasket over hvor smertefrit det gik, vores vinterform taget i betragtning. Måske var det landskabet der afledte opmærksomheden fra roningen. Acthon Friis(ham med De Danskes Øer) skriver om Horsens fjord: "Jeg kender ingen dansk fjord, som er herligere end denne. Landet omkring den, hvis åbne banker løfter sig mil efter mil bag hinanden, er skønt, alvorligt og storslået. Sammenlignet med dette er Vejle fjord idylliske, skovklædte åse som en teaterdekoration, der er alt for nær på øjet, et lidt lummert panorama, der ser ud, som var det arrangeret for turister".
Vi nåede Kalsenakke og holdt en halv times pause. Genså en gammel lejrplads og ledte efter en skanse der skulle ligge derude. Udsigten er flot. Mod sydøst ligger den lave Hjarnø. Længere mod syd ses det skovklædte As-hoved stikkende ud mod øst. Endnu længere mod syd ses Æbelø ganske tydeligt. Endelave ses lavt mod sydøst, med den sydlige del Samsø lidt nordligere. Mod nordøst Tunø med sin karakteristiske todelte skov, med Nord-Samsø i baggrunden.
Endnu en gang i kajakkerne og videre nordpå, øst om Søby-rev, og endelig tilbage i Hov kl 16. GPS'ens triptæller viste da 40km, hvilket nok er vores øvre grænse for en vinter-distance. Og hvis det ikke det ikke er fremgået af denne tekst med tilstrækkelig tydelighed, så lad mig konkludere: Hele området er som skabt til havkajakroning. Mens man ikke føler sig indeklemt af kyster, er der alligevel en række muligheder for at finde læ og foretage kryds.
mvh Peter