www.havkajakroerne.dk->Ture ->

Opfølgning på "Fyn Rundt" 2002-02.

af Jørgen Skovmand

Her kan du enten læse den spændende beretning om 4 af Havkajakroernes vovehalse, der trods is, sne og kulde ville stride sig rundt om Fyn i kajak i februar måned .....eller hvordan 4 Havkajakroere udnyttede et par dejlige februar dage til en uforglemmelig oplevelse.

Dag 0 - fredag 15.02 - mødested Middelfart Kajakklub "Strømmen".
Peter Unold, der var turarrangør, havde aftalt med formanden for "Strømmen", at vi måtte låne deres klubhus til at mødes, så vi kunne starte forholdsvis tidligt næste morgen. Tak for det - godt at kajakroere kan hjælpe hinanden, det fik vi også brug for senere.
Peter var roende herned fra Århus, så han var i storform, og vel ankommet, da jeg kom til klubhuset. Også John Hammer, den stærke smed fra Grenå, var kommet. Nu manglede vi bare Kaj Jørgensen fra Langå, der ville komme lidt senere - det gjorde han også, medbringende kage.
Med den foreliggende vejrudsigt var der ingen diskussion om at vi ville gå nord om Fyn, så vi satte afgangstidspunktet til kl. 9.00

Dag 1 - lørdag 16.02 - Middelfart - Bogense - 35 km
Præcision er en dyd, og på turen var vi aldrig mere end 10 min. fra en aftalt tid. Vejret var overskyet og en smule diset, og den smule vind der var ville komme bag fra, og temperaturen + 6-7°C- herligt.
Som eneste lokalkendte (og så måske fordi jeg havde mobbet Peter fordi han havde kæmpet med en gevaldig modstrøm i Møllebugten) skulle jeg guide selskabet gennem Bæltet. Heldigvis var hovedstrømmen for nordgående, så det var rimelig let at konstatere hvor vi ville få den letteste tur gennem bæltet. Så nu gav jeg dem alle tipsene til vores Havkajak-ræs i juni - vel vidende at der er strømmen og forholdene sandsynligvis helt anderledes. Især ved Strib Fyr blev de andre lidt overrasket over "skumstriben", men vi var da enige om, at strøm ikke er et uhyre, der kommer op fra bunden, griber fat i kanten, og vil tvinge dig ned. Det er uregelmæssige vandtryk på kajakken, der får den til at slingre lidt fra side til side, men sidder man afslappet med god kontakt til kajakken, er der overhovedet ingen fare på færde.
Lidt på den anden side af Røjle Klint holdt vi en lille pause og fik væske- og kulhydratbalancen justeret. Klokken var kun halv elleve, vejret var fint, vi var friske og Peter havde Æbelø på GPS´en.
Ok - next stop Æbelø, ca. 25 km og 3-3 times roning - peanuts!
Det gik da også fint derud af - bølgerne var blevet lidt større, så man kunne godt få en lille surf, selv om det er svært at accelerere en kajak med 30 kg. bagage. Et stort containerskib havde venligst ankret op ca. 10 km ude, så vi havde et godt pejlemærke, da Æbelø endnu ikke var synlig.
Her startede så det, John kalder foto-safarien - vi skulle da lige have et billede af skibet med Æbelø i baggrunden. Kort efter vi havde passeret skibet, meddelte Kaj at han var svimmel, og gerne ville have lidt støtte.
Det blev desværre ikke bedre, og med musketér-eden lavet om til kajaksprog: Når én har krise, har alle krise - gav vi os til at løse den foreliggende opgave. Vi monterede en slæbeline i Kajs kajak, hvorefter vi skiftedes til henholdsvis at støtte Kaj, trække og ro ved siden af, klar til at tage en af posterne over når der skulle udskiftes. Kaj havde vi givet alt det tøj på vi kunne finde, da han ikke fik megen motion, men alligevel rystede han af kulde da vi endelig nåede land. Egentlig havde bølgerne bragt os mod vort mål Æbelø, men de ændrede meget belejliget retning mod Bogense, da Kaj nu var begyndt at brække sig. Efter en del ringen rundt, kom Claus og åbnede Bogense Ro- og Kajakklub for os. Nu var et varmt bad velkomment - vi gad ligesom ikke at ro mere den dag.

Dag 2 - søndag den 17. februar - Bogense - Fyns Hoved - 40 km
Kaj havde brækket sig igen om aftenen, og han fik arrangeret hjemtransport for ham og kajakken. Først var vi 4 - så var vi tre.
Efter en bevæget afsked med en oppegående, men noget skuffet Kaj og formand Carsten tog vi afsked med Bogense, og satte endnu engang kurs mod Æbelø. Der hvor vi dagen i forvejen havde sigtet mod nordspidsen af Æbelø, sigtede vi nu mod sydspidsen - så måtte Peter sluge den kamel at trække de 10 m over Broddet. Vejret var perfekt. Let medvind og høj klar himmel.
Broddet blev nået, et par billeder, vand og kulhydrater (som vi indtog hver på vores måde) og så af sted igen. Vi skulle gerne uden om flyvesandet inden vi skulle holde frokost, så vi sigtede efter Agernæs, og gik i land et par km senere. Nu skulle der tankes - vi ville gerne spare en hel del km i det dejlige vejr og krydse direkte til Fynshoved ca. 15 km.
Som sagt så gjort. Efter en dejlig tur, hvor vi brugte den meste tid til at overtale John til et besøg i Korshavn (vi kom vist også til at love at der var både grillbar og cola-automat), nåede vi Korshavn og fik taget de obligatoriske billeder. Derefter rundede vi selve
Fynshoved og gav os til at lede efter en egnet lejrplads. John, der må have øje for den slags, fandt hurtigt én som vi accepterede. Et par kom gående, og vi spurgte om vi måtte ....., ja,ja slå I bare lejr her, sagde manden, men han var alligevel ved at tabe både næse og mund, da vi rent faktisk gik i gang med det. Umiddelbart efter aftensmaden blev det mørkt, på med pandelamperne og ned til stranden og lave bål med det brænde som vi havde fået af Kaj - det var hans lille overraskelse på turen. Peter hentede kort, John delte ud af hans lille overraskelse (skål) og jeg tørrede sokker over bålet. Meget hyggeligt, men vi tørnede nu alligevel ind allerede ved 9-tiden.

Dag 3 - mandag den 18. februar - Fyns Hoved - Kerteminde/Nyborg - 25/45 km
Vi havde fulgt med i vejrudsigten og vidste, at vi i dag ville få kraftig vind fra vest med op til kuling i vindstødene, regn og sludbyger. Tirsdag ville det i hvertfald ikke blive bedre, men så længe vi var på en østkyst kunne det jo godt gå an. Vi havde planlagt at nå til Nyborg i dag, og Svendborg om onsdagen. John og jeg havde så talt om at der ville vi stoppe, da Peter gerne ville ligge over et par dage på sydkysten, hvis kulingen og snebygerne blev lige så slemme som de truede med.
Den første dagsetape gjaldt Stavreshoved, hvorfra vi havde udsigt til Romsø, Kerteminde og Storebæltsbroen. Jeg skiftede film i kameraet, nu nærmede vi os jo broen, som var én af mine delmål med turen - den skulle erobres. Mens vi spiste frokost kom det spagfærdigt fra Peter: Jeg tror jeg har feber - og det ligesom ændrede situationen igen. Vi aftalte at vi ville gå helt ind til Kerteminde, og der afgøre hvad der skulle ske.
Med vinden lige i ansigtet stred vi os ind til Kerteminde, hvor jeg gerne ville ro under broen ind i Kertinge Nor. Det gjorde vi så, og Peter meddelte at han stoppede. John havde en dundrende hovedpine og lidt besvær med håndledene p.g.a. en ny pagaj, så han stoppede også.
Der var kun 20 km til Storebæltsbroen, og den ville jeg gerne have med. Med den vindretning skulle der ikke være nogen problemer i det, så jeg arrangerede med Dorit, at hun tog traileren og hentede Peter og John først, så ville jeg kunne nå ind i det gamle Færgeleje under broen, i løbet af 3 timer.
Som jeg sagde da jeg mødte gutterne igen, den sidste del af turen ville langt overskygge den del de havde været med på, både med hensyn til flot natur, strabadser o.s.v., de ville jo alligevel ikke kunne tjekke det. Men vejret blev faktisk dårligere. En haglbyge med tilhørende kraftige vindstød fik mig til at søge tæt under land, men ellers gik det lystigt derud af. Det lysnede dog igen, og da jeg nåede Nyborg, besluttede jeg mig til at krydse direkte over til broen, da der næppe var en krusning på vandet. Da jeg kom fri af skoven kunne jeg se at en ny byge var under opsejling, og selv om jeg roede som var det først på dagen nåede jeg ikke helt i læ af bropille nr. 63 inden der kom skum på bølgerne. Derefter bare 100 m til og så i læ i færgehavnen, tøjskift på cafeteria toilettet, en cola og afhentning af min dejlige kone. Ude godt, men hjemme bedst - resten af turen må vente.