Hvad dør kajakroere af..??
Drukning..?? Nej
Slag fra pagaj i hovedet..?? Ingen kendte tilfælde
Vådeskud fra nød raketter.?? Ingen kendte tilfælde
Påsejling..?? Ikke hørt om tilfælde med dødelig udgang
Kulde..?? BINGO
Naturligvis drukner nogle, men har man blot nogen opdrift eller er en nogenlunde habil svømmer, er det ikke den umiddelbare fare. Ca halvdelen af alle ”druknede” har ikke vand i lungerne, de kvæles af krampe i strubehovedet eller er døde af hjertestop som den ultimative afslutning på et kuldeforløb. Nogle 'når' dog at drukne pga lammelser eller bevidstløshed – begge dele er direkte følger af afkøling. Haraf kan logisk sluttes at det gælder om at holde sig varm, hvilket åbenlyst gøres bedst I kajakken og HVIS man havner i vandet, gøre sit til at det opholdet bliver så kortvarigt som muligt – og endelig forberede sig til et nogen tids ophold i vandet. Det vil typisk sige mindst våddragt, undtagen måske lige i det varmeste sommervand (Juli+August) – afh af hvor man sejler naturligvis. En stor fordel ved våddragten er at den eliminerer det akutte behov for skiftetøj, da den stadig er varm efter vandgang.
Jeg stiller spørgsmåltegn ved hvor 'fedt' det er at ro i en 'smart, hurtig, smal og lav' kajak - hvis man dør i forsøget, eller udsætter sig selv eller andre for unødig fare..??
For at sikre en tryg kajakfærd, der holder roeren ovenvande, skal kajakken leve op til den diffuse term ”at være sødygtig”. Kajakken skal altså være til at håndtere i de forhold der må kunne forventes i de vande man har tænkt sig at færdes i - MINDST!! Dermed også være sagt at den båd en person finder sødygtig, ikke nødvendigvis er sødygtig for en anden – dette kan skyldes evner, min erfaring er dog at højde/vægt har langt mere at sige.
Bølger kræver nogen volumen i boven for at kajakken kan bjærge sig. Desuden skal den have ekstra volumen og bredde lige under eller lidt bag roeren for at kajakken ikke skal blive for ustabil når kajakken rider på bølgetoppen. Begge disse ting skulle også hjælpe til at båden ikke så nemt går på tværs i medsø, men her er stævnens køludfomning/længde nok mere vigtig. Justeres ofte med et skeg.
For at kunne håndtere en kajak skal den kunne både lænes og rejses på kant uden at blive ustabil – for pludseligt. Dette kræver fribord, er dette ikke til stede 'slipper' kajakken sin støtte omgående. Dette gælder både under håndtering, men også i bølger – der jo i princippet svarer til at båden skiftevis lænes og kantes.
Et citat fra BCUs "Canoe and Kayak Handbook":
"A canoe or kayak needs to be a platform from which
you can comfortably apply your paddle strokes in
the direction of your choice.
It should neither be unstable, so that you can't
concentrate on what you are wanting to achive, nor
over-stable, as that will mean:
It is wider and therefore slower both in speed
and changing direction.
If you capsize it will be harder to perform an
Eskimo Roll, if it is possible, with your boat."
Rowland Woollven har også en fin lille linie:
"Your equipment will either hinder, or help you."
Disse ting danner tilsammen grundlaget for fortrolighed med båd og vand.
Er uheldet alligevel ude, er det af afgørende vigtighed at man hurtigt kan komme op i en sejlbar båd. Dette er kun muligt hvis båden er sikret med opdrift BÅDE for og agter. Dette gøres ofte med skillerum, men en bedre løsning er faktisk en såkaldt 'sø-sok'. Australierne er meget bevidste om dette emne. Der er det ikke muligt at få typegodkendt en kajak som HAV-kajak uden den opfylder bla.a et specifikt krav om max vandvolumen i cockpit.
En ting der absolut skal prøves på egen krop, er at droppe i koldt vandet under kontrollerede forhold, i det tøj man normalt ville ro i for årstiden. Det er absolut livstruende IKKE at få styr på vejrtrækningen, INDEN man foretager sig andet end at holde styr på kajak og pagaj. Refleksen vil ofte være at gispe efter luft – dette skal kontrolleres, ellers inhaleres vand..!!
Kilde: Søsorts Kulde folder
”Forsøg i den engelske Royal Navy har vist, at hvis man falder i koldt vand må man ikke straks begynde at svømme, men man skal vente indtil vejrtrækningen er under kontrol. Forsøgene blev foretaget med konkur- rencesvømmere, som man lod springe i 5 øC koldt svømmebassin og som havde fået besked på straks at begynde at svømme. Disse trænede svømmere nåede knap igennem en banelængde, før de måtte reddes op. Herefter lod man i et andet forsøg de samme svømmere springe i det kolde vand, men lod dem vente med at svømme til vejrtrækningen var kommet under kontrol. Nu kom de ikke i problemer, men kunne svømme længe og effektivt. ”
Kulde: Hurtigt eller langsom afkøling.
Hurtig afkøling når man at opdage ved at man bliver svag, følelsesløs eller begynder at ryste. Den langsomme afkøling opdages ofte ikke men pga afkølingen tages de forkerte, eller ingen, beslutninger..!! Kulderysten ophører også på et tidspunkt.
Den langsomme sker ofte oven vande, simpelthen pga forkert påklædning. Det burde være kendt af enhver at bomuld bare ikke hører til på vandet!! Kunstfiber eller uld: BASTA.
”Cotton kills” som de siger 'overthere'. Selv et par bomulds underbukser kan være for meget bomuld!
Det er vigtigt at holde øje med sine ro fæller. Opfører de sig normalt, kan de konversere normalt, er balance og bådhåndtering som normalt, taler de fornuftigt, etc etc....
Er man alene skal man være bevidst om sit velbefindende. Føler man sig varm nok..?? Træthed, tørst, sult: Træthed kan være tegn på afkøling. Mgl væske eller energi kan fremskynde afkølingen. Hellere for varm end for kold – er man for varm er der jo koldt vand til afkøling lige ved hånden. :)
Alting er nemmere og mere sikkert når man er flere, så den risiko der ligger forbundet ved at sejle alene, især i koldt vand (<15°C), må man gøre op med sig selv om man er villig til at løbe eller at den er minimal (nok) i kraft af udstyr, forhold og erfaring.
Sejler man i gruppe er det en selvfølge at mestre makkerredninger – også i sø. Har man lært teknikken korrekt på fladt vand er det næsten ligeså nemt i bølger. Vinden kan være noget bøvl, men er dog til at håndtere.
Sejler man alene bør det være en selvfølge enten at holde sig helt inde under land, eller bedre: Kunne entre og tømme båden på dybt vand. Bedst er naturligvis at kunne rulle, men forlad dig ikke KUN på denne teknik..!!
Redningsvest..?? Naturligvis er den altid på. MEN: Reelt sikrer den kun at vi ikke synker til bunds efter dødens indtræden. Har man våddragt på er der masser af opdrift i den. Vesten holder os IKKE fra at drukne – ingen roere har jo REDNINGS-vest på. Vi bruger kun en slags svømmevest (der ikke vender os 'face-up'), da redningsvesten er for upraktisk.... Ved entringer, svømning etc etc er vesten kun i vejen. Vesten kan dog tjene til hjælp ved rul, i tilfælde af man enten har mistet pagajen, eller har brug for ekstra støtte på pagajen – så kan man afføre sig vesten under/i vand, og rulle op med den som pagajflyder. Vesten er også et ekstra isolerende lag – såvel over som i vandet.
Selv om vestens værdi er marginal, er det måske den marginal der gør forskellen mellem liv og død, lad blot ikke vesten blive din sutteklud!! ”Jeg har vest på, så er alting godt”. Vrøvl.!
Jeg har forsøgt med dette skriv at gøre klart at den primære, og dermed den vigtigste, sikkerhed, helt basalt består af kajak, pagajhåndtering og roer. Den sekundære sikkerhed består af kort, kompas, vejrudsigt, SOK, pyroteknisk udstyr, kommunikationsmulighed, planlægning, etc etc etc...
Dette skriv bygger på min opfattelse af sund fornuft, egne erfaringer, Leif Vanggaards og Peter Carters betragtninger, Vaclav Stejskals design oplysninger – samt hvad man ellers går og suger til sig.
Til sidst en hilsen fra Leif Vanggaard: ”Never give up”.
Med venlig og bekymret hilsen, Steen Bondo