klik her for at åbne et nyt browservindue med et kort over området
Af Henning Reichstein.
Efter en uge på søen Bolmen i Sverige, gik turen den 18/7 for Tove, Kristoffer og
undertegnede - alle fra klubben "Gudenaa" i Randers - mod Grisslehamn nord for
Stockholm for at påbegynde et nyt eventyr. 14 dage på Ålandsøerne. Om selve køreturen
er der ikke meget at berette, ud over at Tove måtte blæse i ballon for politiet i
Ljungby, og at der er pokkers langt. Undervejs underhalede vi en regnbyge vi havde haft
fornøjelsen af da vi pakkede ved Bolmen. Fandt en campingplads i Grisslehamn - hvorpå
bygen nåede frem igen.
Næste dag skulle vi møde de andre deltagere fra foreningen
"Havkajakroerne". Det var Uffe fra København, Bent fra Viborg, Bo fra
Vordingborg og Susanne fra Århus. Alle nåede færgen, selv om det for visses vedkommende
var lige til øllet. De to timers sejltur til Eckerö blev brugt til at ændre allerede
udtænkte planer. En adfærd der - som noget af det eneste - aldrig blev ændret senere
på turen. Vi besluttede os for en campingplads ved sundet mellem Eckerö og Hammarland,
hvor vi ville oprette hovedbase, hvilket betød at her skulle bilerne efterlades på vor
videre færd.
Førstedagen - pakkede vi kajakker, og efterlod dem så for at køre de knap 40 km. til
Mariehamn og købe ind. Der var mange forskellige former for proviantindkøb.
Gudenaafolket havde medbragt pose-mad (Neoprenmad også kaldet), mens de andre købte
kartofler, kød, æg o.s.v. Brændstof var også et kapitel for sig, og jagten gik i de
små gader på T-rød, som sprit hedder på disse kanter, rensebenzin og gas - der vel at
mærke passer til ens udstyr. Men alt faldt i hak, og vi kørte hjem, for kort efter at
sidde i de hårdt pumpede kajakker på vej mod eventyret, som øjensynlig lå mod nord,
det var i hvert fald den vej vi roede. En time efter starten kaldte
"fagforeningen" på strække-ben pause, og senere gik turen gennem sunde og
mellem småøer, hvor vi nød Ålandsøerne i fulde drag. På et tidspunkt begyndte vi at
se os om efter en lejrplads, men hvordan ser en lejrplads ud her egnen? Alle de steder der
lignede sand, viste sig at være klipper, og efter en times rekognoscering og megen snak,
endte vi på et skær med plane klipper og lidt træer og græs. Her lykkedes det os at
slå/binde/klistre teltene nogenlunde fast. Dagens etape ca. 18 km.
Morgenerne gik i starten med at plastre Susannes ene hånd til. Kort inden starten
havde hun brændt fingrene på en varm grillrist. Det gjorde faktisk meget ondt
at ro, men ved en forenet indsats -Tove som farmaceut og Susanne som læge - lykkedes det
med medicin, snedige forbindinger og ikke så lidt stædighed for Susanne at gennemføre
turen i højt humør.
Andendagen - startede i sol mod nordsiden af Hammarland. Allerede et stykke derfra
kunne vi se brænding for enden af fjorden, men vinden var svag, og det var gammel sø der
havde fri adgang fra Bottenbugten. Uhada hvor var det sjovt. Bølgehøjden var generelt en
meters penge, og de store godt to meter, men regelmæssige - hvis man altså holdt sig
godt til havs og undgik reflekssøer fra land. De godt otte km. vi skulle forcere, tog ca.
to timer, hvorpå vi igen havde mulighed for at gå i læ og på land. Tove kørte bare
ligeud, og ændrede kun kurs når én sagde at hun skulle længere ud - eller længere
ind. Desværre var der nogen gange meget kort mellem de to råd, så er det godt at man er
for koncentreret til at brokke sig. Kristoffer smuttede rundt på hjemmebane og
eftersøgte "kvinde i nød". Jeg selv, som havde justeret sæde, men ikke
fodspark, kunne ikke spænde mig ordentlig fast i båden, og følte mig som én kat i en
tørretumbler. Det hele var nu ikke så galt, blot krævede det al min koncentration.
Derefter skulle vi krydse en bugt hvor der ofte og på uforudsigelige steder opstod
brækkere i to-meter klassen, som bare kørte indad i sundet. I det beskyttede farvand
oprettede vi for en gangs skyld ret hurtigt lejren på et skær, og nød en smuk aften med
en varmende sol til kl. 23. Dagens etape ca. 30 km.
Tredjedagen - I gråvejr og let regn gik turen syd om Ryssö til et lille fiskerleje,
hvor vi småprovianterede (is, kaffe, brød og kartofler). Fortsatte gennem
Simskälafjärden til en ø hvor vi egentlig ville have overnattet, men fluerne jog os
væk. Gik så over på den anden side af sundet og fandt en odde 50 m fra en hytte. Vi
ville faktisk have spurgt om lov til at telte, men da vi nærmede os stak beboerne af i
motorbåd. Vi så dem aldrig siden - og enkelte af os havde endda været i bad. Dagens
etape ca. 32 km.
Fjerdedagen - morgen med strålende sol, varme og let vind. Roede en halv times tid til
Bomarsund hvor vi steg i land ved en stor ruin fra russernes forsøg på at befæste
Ålandsøerne i 1830'erne. Englænderne smed dem imidlertid ud inden fæstningen var helt
færdig, men da havde de en garnison på ca. 2.500 mand. Fæstningen var udvendig beklædt
med sekskantede granitblokke, og fremstod - selv som ruin - meget flot. Der var også en
kiosk - med fiks betjening - så ret hurtigt begik alle syv mytteri mod vedtagne planer,
og forlangte "overliggerdag". Vi ville dog ikke ligge på campingplads, så
efter at have udset os et dejligt ugenert sted ved havnen, iværksatte vi plan
"Marstal", som kort fortalt går ud på at markere et territorium med kajakker,
håndklæder og afslappet brug, for så - når mørket har sænker sig og folk er gået
til ro - at rejse teltene. "Mange gange er det lettere at få tilgivelse end
tilladelse"- som Bent så rigtig sagde. I mellemtiden holdt vi storvask. Senere gik
drengene til købmanden i Finby, vi traskede afsted i sommervarmen og vinkede (og
kommenterede) cykel-turisterne. 10 km kan være rigelig når man hellere vil ro, så
enkelte valgte at tage bussen tilbage. Vi havde blandt andet købt ind til en bedre
bålmiddag, som pigerne tilberedte. Steg, rigtige kartofler og sovs samt en kop rødvin,
inden kaffen og cognacen. Ved 23 tiden gik solen ned, og så kommer myggene, men snakken
og planlægningen fortsatte, med enkelte kommentarer fra "førerbunken". Dagens
etape ca. 5 km.
Hvad snakker man så om, om aftenen? - Eksotiske emner som, vejret, Kvinder/mænd,
fortidens gerninger, arbejde, lidt kajak, og - når ånden var over os - måske en
avanceret molekylær beregning - om det nu egentlig kunne betale sig for Kristoffer at
fylde sin kajak med helium.
Femtedagen - Fra Bomarsund i godt vejr, der som sædvanlig blev til grå-/regnvejr. Ved
Langnæs spiste vi frokost, hvilket efterhånden betød at vi gnavede skiftevis af et
brød i den ene hånd og af ost eller pølse i den anden, Her nød vi synet af en snog der
svømmede rundt mellem stenene. En pragtfuld stor hvid sommerfugl (Apollo) med røde
pletter, gemte sig i lyngen. Dagen bød på lange stræk over åbent vand og med
Stena-lines færger pilende omkring. Man tror det er løgn når sådan en 10 etagers skude
moser gennem de smalle sunde, men de er jo nød til først og fremmest at se på dybderne
og ikke så meget på bredden. Det gi'r lidt uro når de passerer, men det er til at leve
med. I en fjord med det lidt misvisende navn "Leden" fandt vi - efter nogen
flaksen rundt - en god lejrplads. Navigationen mellem alle de små skær er et kapitel for
sig, det nytter ikke at sidde og sludre, så smutter der en ø eller to. Men ved fælles
hjælp vidste vi for det meste hvor vi var - indenfor en radius af én km - og det rækker
jo langt hen ad vejen. Dagens etape ca. 25 km.
Sjettedagen - Morgenen lignede mest en efterårsdag, med dis og finregn, som senere
blev til sol. Vinden var i sydvest og frisk, hvilket gav os en herlig surf til vi nåede
øen Sottunga, hvor Uffe's bror havde fortalt at der var en lejrplads på nordspidsen. Vi
delte os op i små rekognoscering-hold. Klipperne var meget flotte med snoede mønstre i
forskellige farver. Flere steder kunne vi se at lava havde flydt over grundfjeldet. I en
lille vig så jeg en havørn, som dog fortrak ind over land da jeg nærmede mig. Vi endte
ved noget der hed "Skaget", på et næs uden for en lille fiskerihavn. Hvor vi
slog lejr. Dagens etape ca. 26 km.
Syvendedagen - Gik efter en kiosk der skulle ligge midt på øen, men borte havde snuppet den. En venlig farmer fortalte, mens vi tankede vand i hans stald, at det var længe siden den var lukket, men at der på sydspidsen lå en kiosk, som havde det mest nødvendige. Ok - tilbage igen og i bådene. På det angivne sted var der også en kiosk - men den havde lukket, så efter frokosten nydt i et åbent havneskur, tog vi afsted igen. Nu var vinden frisk til hård fra SV så turen over det åbne farvand (med de uundgåelige færger) var lidt urolig, samtidig kom der en byge, så Bo mente, som sejlsportsmand, at vi havde været oppe på 15 sekundmeter den sidste del af overfarten, men med vinden ind næsten forfra, var det mere et spørgsmål om kræfter end sødygtighed. Vi fortsatte ind i fjorden Bofjärden. I efterhånden stærk regn og modvind. Lejrpladser var ikke til at få øje på, så da der dukkede et kønt lille værft op, var der enighed om at søge tilladelse til at telte der. Vi fik lov af en ældre venlig mand, som dog tilføjede at vi ikke måtte lave bål, og at vi skulle tage vores affald med os igen. Værftet var gammelt ikke helt nyt, men meget velholdt, og vi nød det (især da vi også fandt hans lokum).
Dagens etape ca. 21 km.
Ottendedagen - Vi sagde pænt farvel efter at have ryddet op, og fik at vide vi var
velkomne igen - næste år. Vi sejlede efter topografiske kort, men havde dog et søkort
som blev studeret når vi havde passeret de vanskelige steder. Vi fandt således
ud af at man faktisk kan sejle flere steder end angivet på vore kort. Der er mange små
genveje med lavt vand og typisk gennem rørskove, men kønt var der. Efter en meget flot
smutvej nåede vi frem til "Degerby", hvor vi provianterede og nød sommeren i
læ, det blæste 6-8 m/s fra SV, og gæt hvilken retning vi skulle over 4 km åbent vand.
Og med usvigelig sikkerhed kom der ikke én, men to færger fra hver sin retning. Det
kogte lidt, men over kom vi og ind mellem øerne. På en odde vest for Svinö fandt vi en
lejrplads. Da jeg vendte mig om, var vi lige pludselig 8 kajakker og 9 personer. Det var
norske Sif og Halvor fra Tromsø som havde været afsted i næsten en uge, men som nu
åbenbart godt ville se andre mennesker. Vi hyggede os og besluttede at følges ad til
Mariehamn næste dag. Uffe, som strengt havde håndhævet et bålforbud fordi det hele var
uhyggelig tørt, byggede egenhændigt en flot bålplads med bund af småsten. At der var
tørt, så vi da bålet brændte ned på rekordtid. (Ikke en gang Kaj, kunne have brændt
et bål af så hurtigt). Dagens etape ca. 21 km.
Niendedagen - Mod Mariehamn. For en gangs skyld havde vi næsten blikstille, og turen
over den åbne Lumpan blev ren paradesejlads indtil vi kom ind i Önningsbyfjärden, hvor
der var tæt med fritidssejlere. Ved broen over den gravede Lemströms Kanal holdt vi
frokost inden de sidste fem km til Mariehamn. Gik direkte til campingpladsen og slog
teltene op. Og så kom højdepunktet - et bad og rent tøj. Vi kunne næsten ikke kende
hinanden da vi - alle ni - drog mod byen for at spise. Efter den obligatoriske forvirring
om mødested, spiste vi på Neptun i en hyggelig gårdhave. Deres fiskeretter kan varmt
anbefales, og de er ikke dyre. Mariehamn er en køn lille by med mange turister, der selv
i denne "grønne november" myldrede rundt, og gav et internationalt præg.
Dagens etape ca. 20 km.
Tiendedagen - storm og regn. Uffe tog os på seight-seeing til fods i de nordlige
regioner af Mariehamn for, blandt andet, at finde en trædrejer der lavede samiske mugger.
Vi skulle jo have sådan nogle, og helst med to fingerhuller, for dem med kun ét
fingerhul er for fattigrøve med under 100 rener. Illusionerne brast, da vi fandt frem til
adressen, han importerede dem kun, og forøvrig var han ikke hjemme, han var inde på
markedet for at sælge - og markedet var aflyst p.g.a. vejret, så vi fik ikke nogen mug.
Resten af dagen gik med afslapning i teltet mens vinden langsomt aftog. Dagens etape (til
fods) føltes som 100 km.
Elvtedagen - vi ville lige høre vejrmeldingen først. Men den var god nok, hård vind
fra SV, altså lige i synet over en strækning på godt 20 km inden vi kunne dreje nordpå
og få den i ryggen. Vi lagde hårdt ud med at rode rundt omkring en dæmning, hvor det
lykkedes de fleste at sejle forkert og komme ud i åben sø. To km tog næsten en time,
så da vi langt om længe mødtes ved et skær, besluttede jeg og Tove at ro til Mariehamn
og hente bilen. De øvrige fortsatte og vejret bedredes så meget at de var hjemme en
times tid efter os. Hvilket blev fejret af Bo og Kristoffer med et par grønlændere.
Kristoffer endda med så meget fart, at han snurrede to gange rundt. Dagens etape: De seje
32 km , og de dovne 11 km.
Konklusion: En god tur i et paradis for kajakroere. Tak til Uffe for initiativ og
stille lune, som ledte os gennem mange farer - og uden om mange iskiosker. Trods det at vi
ikke havde en egentlig leder, og trods forskellige forventninger, fandt vi en god rytme,
og jeg glæder mig til en ny tur.
Samlet distance 210 -230 km. på 11 dage ~ ca. 20 km pr. dag inkl. hviledage.
;){kind=link}