af Bjørn Amundsen
"Bliv ven med en grønlænder2"
Sundby sejlforening havde i samarbejde med kvarterløft igen god opbakning til "Bliv ven med en grønlænder arrangementet". Således kunne fire instruktører lørdag glæde sig over 24 fremmødte kajakinteresserede, der ønskede at stifte bekendtskab med havkajakken. Dette på trods af en fralandsvind, der i de stærkeste stød nåede kulingstyrke.
Søndag, hvor vejret var lidt mildere, måtte vi nøjes med - for dette arrangements vedkommende - beskedne 15 fremmødte, der heldigvis var så entusiastiske, at vi hele dagen havde kajakker på vandet.
Sundby Sejlforening har nu fået foræret to havkajakker af Kvarterløft, således at rointeresserede, der overvejer at ro fra Sundby Sejlforening fra nu af kan komme og prøve en havkajak inden et eventuelt nykøb. Det er blot nødvendig at kontakte Jens på:
jens.amundsen@wanadoo.dk
eller Jesper på:
jnrasmus@tiscali.dk.
De vil så finde en dag, hvor de kan tage interesserede med ud. Undertegnede har netop forladt Amager og dermed Sundby Sejlforening, men håber på sigt at kunne opbygge et lige så godt havkajakmiljø i Jægerspris, hvor jeg nu residerer, som det der er i Sundby.
Mvh Bjørn Amundsen
bjorn.amundsen@get2net.dk