Torsdag d. 28. Maj 98.
Turen var arrangeret i samarbejde og med støtte af Natur- og Aktivitetcentret KATTINGE VÆRK. Der var lagt op til en kajaktur, hvor formålet primært var at få padlet, men samtidig også få en stor og anderledes naturoplevelse.
Enhver kajaktur er jo bl.a. på vejrets betingelser, - altså var det vinden og havet, der bestemte hvor langt vi kom hver dag. Og om det i det hele taget var til at gennemføre! Præmisserne var vi enige om: Vi skulle fra Egernsund til Bergen, en strækning på ca. 250 km., og vi havde 8 dage til rådighed. Omregnet til dage og kilometer betød det, at vi skulle tilbagelægge 32 kilometer om dagen! Det lyder jo ikke af meget. Men det er her vejret spiller en rolle, for det kan hurtigt vise sig, at vi slet ikke kan padle en dag, på grund af storm for mange dage siden, et eller andet sted på Atlanten, - og først nu kommer bølgerne ind til kysten . Eller der kan være så stærk vind, at vi ikke kommer ud af stedet. Ja,- så er der bare at padle 64 kilometer næste dag. Det er betingelserne for sådan en tur, når der er tidsbegrænsning på. Men det gør den også spændende. Det er os i samspil med naturen, men på naturens betingelser.
Det var nogle gennerelle betragtninger om turen. Nu til selve turbeskrivelsen der startede ved KATTINGE VÆRK, hvor os fra Sjælland stod på bussen. Kristoffer skulle hentes i Randers kajakklub. Vi kunne hurtigt se, at det kom til at knibe med tiden, så Kristoffer måtte ud til motorvejen, og stod på der .
Alligevel kneb det med tiden, så vi ringede til færgen og bad dem vente på os. Det skulle de nok, og vi nåede det da også . Så kunne vi slappe af, - det havde været noget hektisk det sidste stykke. Nu havde vi fred til i nat klokken 2, hvor vi er fremme ved Egernsund. Vi prøvede at finde et sted, hvor vi kunne få sovet lidt og det lykkedes da også. Nogle sad ude lige under udluftningen, andre havde fundet et sted indenfor. Det blev til lidt hvile men ikke rigtig til søvn .
Fredag d. 29. Maj 98
Da vi var fremme i Egernsund, var det med at finde et sted, så vi kunne få kajakkerne pakket og få dem sat i vandet. Det var ikke så lige til at få de ønsker opfyldt, men til sidst lykkedes det at finde en udmærket plads bag nogle huse. De arme mennesker som boede der, har jo nok under sig over det høje aktivitetsniveau midt om natten, men vi fik da ingen klager. Og efterhånden blev vi da færdige. Det var ellers noget af et syn der på kajen, - 8 kajakker samt tilhørende bagage liggende i et stort rod! Efter 2 timer så der igen ryddeligt ud. Så skulle vi blot over med bilen, som jo gerne skulle med til Bergen, så den var på plads, når vi engang nåede frem. Den ville blive fragtet til Bergen med båd i løbet af ugen.
Så lagde vi fra land. Det var begyndt at blive lyst. Men hvilken vej skulle vi padle? Det var mest indlysende at padle til højre, - men kompasset viste nord-vest den anden vej ??. Så er det svært at stole på kompasset, når logikken siger en anden vej. Men kompasset sejrede over logikken, og det viste sig hurtigt at være korrekt. Efterhånden måtte vi ind og have noget morgenmad. Det skal lige med, at vi har en ubeskrivelig flot morgen. Ingen vind, - sol fra en skyfri himmel, det eneste minus er, at der går en jernbane ikke langt fra hvor vi padler, og der kommer lange godstog kørende her om natten
Efter at vi har spist er det blevet helt lyst. Indtil nu har vi padlet indenskærs, men nu nærmer vi os havet. Her er dog meget stille, med nogle store bløde dønninger, men havet er blankt. Vi følger kysten og kommer til en havn - Kvassheim. Her spiser vi middag og hviler os en times tid. Men der er langt endnu før vi kan komme inden- skærs, så det er bare med at komme videre mens der er stille på havet. ( Jeg så sidste år, da jeg var på vej til Nord-kapp, hvordan havet kan rejse sig. Lige netop her var jeg blæst inde i flere dage.) Så vi padler videre til vi når til en lille havn ! Ja, det er næsten kun en bugt med en mole, der aldrig blev helt færdig. Det er begyndt at blæse noget søbrise. Jan, Henning og Per er trætte. Klokken er ved at være 16 og det var den tid vi startede i nat. Så det er jo nok passende at stoppe for i dag. Den står på frysetørret mad og så tidligt i seng. Her er ikke noget vand, men vi har også vand nok til imorgen.
Lørdag d. 30. Maj 98
Vejret er heldigvis stadig stille og med sol. Vi er stået tidligt op for at nå frem til skærgården i dag, så vi kan komme i læ, hvis det begynder at blæse op. Vi er meget sårbare på det her stykke, det er jo også nævnt før. Kommer vi til at vente bare en dag på grund af blæst, skal vi padle stærkt resten af turen for at nå frem . Men vi er som sagt heldige med vejert. Og lige før vi når en havn, kommer en norsk padler op til os og tog med ind i havnen. Han havde hørt fra at en fisker, at der var nogle kajakker nede ved havnen ? Han var kørt derned med en tønde vand, da han vidste, at der ikke var vand på pladsen. Men vi var gået i seng ? Han var så kørt derned igen om morgenen, men da var vi taget afsted.
Så var han kørt hjem efter sin kajak, - kørt et stykke op af kysten til han kunne se os, og så padlet efter os. Og nu var han altså her og var i øvrigt tomatgartner. Han var med i Stavanger kajakklub og når de lavede en tur på havet, kom de sædvanlige 4 mand. Ellers var der langt mellem kajakpadlere på havet. Da vi var klar til at padle videre tog vor norske ven med. Han førte an og vi padlede ud til en lille ø - Rott-. hvor vi gik i land. Uffe, Peter og Kim skulle i vandet, men vi mangler stadig Jan, Per og Henning. De har set, vi gik i land og er på vej. Vi havde nemlig ikke aftalt at padle helt her ud ? Men når vi nu har lokal guide, må vi jo benytte os af det. Da vi igen brød op måtte vi sige farvel til vor ven. Han ville padle ind til Stavanger, hvor han ville bede en ven om at køre ham tilbage.
Vi andre tar kurs mod Kvistøy. Dertil var 15 -18 kilometer på åbent hav. Det var en lang tur, for vi kunne hele tiden se fyret på øen, og jeg vidste at vi skulle helt hen til det.
Det blev eftermiddag inden vi, d.v.s. Kristoffer, Peter og Kaj gik i land. Så kom Kim, Jan og Uffe, men Henning og Per havde truffet nogle nordmænd på en stor sejlbåd, som lige havde været i Danmark og havde Gammel Dansk med, så det skulle de først smage på, inden vi kunne komme ud og finde en lejrplads for natten. Det blev på en plads udenfor byen. Derfra skulle vi bare kravle over et par stendiger og gennem en minkfarm, så var vi midt i byen . På vores aftentur rundt på øen var vi oppe ved fyret. Her var en flot udsigt over alle øerne omkring. En øboer fortalte, at der var 365 øer omkring Kvistøy. Efter vor sightseeing gennem byen gik vi tilbage og lavede noget mad. På vejen skulle vi have noget vand med. Jeg spurgte en dame ved et hus, om vi kunne få vand? Det var ikke noget problem, og hun kaldte på sin mand!- som viste sig at være dansker. Konen råbte efter ham: "Kom og se, her er nogle danskere, der spørger efter vand- ikke øl?". Klokken var efter hånden blevet mange, så vi måtte hellere gå iseng.
Søndag d. 31. Maj 98
Det er stadig væk godt vejr, sol og næsten ingen vind. Men der er flere, der er godt trætte her til morgen, så klokken bliver 10 inden de sidste er klar til at padle. Vi skal over til en stor ø og padler igen efter et fyr. Det står ved Skudeneshavn, som også skal være et besøg værd? Der er 10 kilometer over, og vi bliver på det korte stykke meget splittede, men finder alle ind i en kløft, hvor vi spiser vores frokost. Her er dejligt varmt og slet ingen vind, - det er nemlig begyndt at blæse lidt op. Vi var kommet for langt om på østsiden af øen, og kom derfor aldrig ind til havnen, men padlede videre langs østsiden og ville så gå ind til Kopervik. Aftalen var, at vi i aften skulle nå til Haugesund kajakklub, hvor vi havde en aftale om at sove i nat. Det var blæst yderligere op, så da vi nåede til Kopervik, var der kun Kristoffer, Peter og Kaj tilbage. Nå, - vi lagde til ved en bro inde i havnen. Kristoffer blev ved kajakkerne. Så kunne han også se hvis de andre kom. Vi ventede længe, - der kom ingen ?- Så fik vi besøg af to drenge i en speedbåd. Dem sendte vi ud for at se efter dem. De kom tilbage, men havde ikke set nogle kajakker ?
Nå!- aftalen var, at vi skulle mødes i kajakklubben, så vi padlede videre og skulle over på den anden side. Nu var der vind og det lige imod. Kajakken bankede ned i bølgerne og vandet stod i kaskader ind over os, men endelig kom vi over. Nu var der "bare" modvind. Så vi stred os ind mod byen. Kristoffer havde en begyndende seneskedehindebetændelse, og han ville godt tage den lidt med ro, så nu var der kun Peter og Kaj tilbage, da vi endelig nåede kajakklubben . Kaj ringede til formanden som sendte en ned og lukke op. Det varede længe inden Kristoffer kom. Så langt bagefter var han da heller ikke ? Han var padlet forkert og havde været ude og runde en olieboreplatform, som de var ved at ombygge længere ude i havnen. Endelig kom han, så mangler vi Uffe, Per ,Kim , Jan og Henning og klokken er efterhånden blevet 22. Og så kom Henning spadserende? Han var blevet kørt i bil det sidste stykke! Han var gået helt død da han havde krydset over ude ved Kopervik . Der hvor de var gået i land, boede en skibstømrer, som havde nogle gamle sejlskibe. Dem havde han selv sat i stand. Dog havde han til de større ting fået hjælp på Hadangerværft, som sætter gamle sejlskibe istand. Og glade var vi for at se Henning, som kunne fortælle at de andre var på vej, og havde hans kajak på slæb. Der var godt og vel udsolgt, og nu skulle der øl på bordet, så mens de sidst ankomne fik bad og mad, gik Kristoffer, Peter og Kaj op i byen for at købe øl. Det var nu ikke nemt, men til sidst lykkedes det.
Da vi kom med øllene, var der lagt op til krisemøde, idet de andre var godt knotne over at vi ikke havde ventet på dem. Vi blev dog enige om at vente til i morgen. Så vi havde sovet på det og så lidt klarere på tingene. Henning var klar til at stoppe her. Per og Uffe ville overveje det til i morgen. Kaj havde aftalt med Bjarne Hovmand som er formand i kajakklubben, at vi padler afsted i mor- gen klokken 10, hvis der var nogle fra klubben, der ville med et stykke. Nu er klokken blevet 01, så skal vi kunne komme op i morgen, er det nok bedst at komme i seng nu.
Mandag d. 1. juni 98
Vejret er igen godt, - sol og næsten ingen vind. Vi får holdt krisemøde. Der er stor utilfredshed med at vi ikke følges ad. Men det bliver vi nødt til fremover, for nu er vi efterhånden fremme ved alle øerne! Enden på det hele blev at Uffe og Henning stoppede her. Henning ville så tage til Bergen efter bilen og køre ned efter kajakkerne, - køre tilbage til Bergen og padle lidt rundt der. Vi andre gjorde klar til samlet start mod Espevær. Da vi kom fri af de sidste skær, var der store dønninger. Vi blev et godt stykke ude på havet, så fik vi ikke så mange kontrabølger fra klipperne. Da vi kom til en bugt, padlede Kim ind mod land og langt væk fra os andre ?? Nu var vi jo lige blivet enige om at skulle blive sammen. Peter gik efter ham, - så var de da to. Da vi nåede til Ryvarden Fyr, padlede vi lige ud mod Espevær. Per var træt, så han kom på slæb hos Kaj det meste af vejen derud. Espevær er noget helt for sig selv. Det er nogle nøgne klipper ude i Atlanterhavet, - men når man så kommer ind imellem klipperne, åbenbarer der sig den flotteste lille naturhavn. Her går en kanal og på begge sider ligger der huse. Her er også en lille færge, som sejler ud til en ø midt i kanalen. Dette flotte syn mødte os da vi kom ind mellem skærerne, så vi måtte først padle lidt rundt i alt det her og suge indtrykkene til os. Og så måtte vi ud og finde en plads til overnatning. ( Kaj vidste hvor vi skulle søge). Ud gennem kanalen, - følge fjeldet til venstre, forbi et lakseopdræt, under en lille træbro hvor der lige var plads til en kajak, og det kun fordi det var højvande. Vi kom ind med tidevandet og fulgte klipperne til højre. Her havde vi den herligste plads med græs, omkranset af høje klipper og med en UFO ring midt på Den var opstået eller opdaget i 1973 efter man over området havde set en lysende genstand på himlen ? Vi fik slået teltene op, for vi skal ikke længere i dag. Nu skal vi have "vendt" dagen. Vi er kommet senere og senere i land, og det vil sige, at vi hver dag skal padle i søbrisen, og det kan godt være hårdt. Så nu er vi gået tidligt i land, og så står vi tidligt op i morgen. Men nu skal vi ud og se på øen. Der går en mærket sti herfra og den følger vi, så vi kommer hele øen rundt. Her er et cafeteria som har åbent. Her må vi sidde lidt og føle os som rigtige turister. Vi nåede ned til den lille kædefærge. Det var selvbetjening. Man lagde bare en krone i, - så krabbede færgen over til os. Og så skulle den have endnu en krone, for at sejle os over. Det kan jo godt begynde et løbe op. En krone her og en krone der, - det kan hurtigt blive til mange penge. Vi havde efter hånden været hele øen rundt og kom til bage til teltene. Fik lavet noget mad og spist den, så vi kan komme tidligt i seng og være klar i morgen tidlig.
Tirsdag d. 2. Juni 98
Op klokken 6 så vi kan komme tidligt afsted. Det skal jo være mens det er højvande, så der er vand under broen. Der løb nærmest en hel fos, da vi kom dertil. Vejret er stille med lidt rygvind og det er helt unikt med nordenvind. 363 dage om året er der vestenvind her oppe, men godt for os at det lige i dag er nordenvind. Vi bliver ude på havet og padler fra øgruppe til øgruppbe, indtil vi når ind i en sand myriade af øer. Nu er det bare om at følge godt med på kortet, så vi hele tiden ved hvor vi er. Her er tusinde øer i dette område vil jeg tro, - med smalle kanaler. Nogle er kun en meter brede og med høje fjelde til begge sider . Inde i midten af det hele, ligger der en by,- tror vi nok. Der er i hvert fald nogle huse der hedder Katla. Der vil vi prøve at padle ind til . Det lykkedes at finde derind, men en by var det nu ikke. Blot ca. 10 huse, men vi går i land og holder middag her i solen. Der kommer en normand ned og snakker lidt med os. Han fortæller at der er en købmand ved Brandasund. Der er oven i købet hele to, En på hver side af sundet. Efter Katla kommer vi igennem en lang smal kanal, og nok en. Det er et herligt stykke det her. Simpelthen turens højdepunkt, og når vi så har sol og rygvind, er det bare perfekt, og det bliver ved hele dagen. Vi når til købmanden, og det er en rigtig norsk landhandel når de er bedst. Her er alt lige fra små porcelænsnips til joller, fiskegarn, og en stor træstub lavet om til stol. Alt i et syndigt rod, men lige noget for en rask dreng at kikke på. Vi får handlet det vi skal, og så videre i kajakken. Nu padler vi mere vestover, for vi skal prøve at finde en ø der heder Hanøy. Da vi nåede øen holdt vi en kort rådslagning om hvad vi skulle. Kristoffer, Per, Kim og Jan var stemt for at padle videre, og så se at komme over de store åbne stykker her ved Austevoll, mens vejret var godt. Så vi krydsede først over Selbjørnfjorden uden problemer, og det gav jo mod på de næste. Så padlede vi uden om Huftarøy og efterhånden nærmede vi os Krossfjorden, men inden vi krydsede den, var vi enige om at slutte for idag, når vi fandt et sted at gå i land. Der lå en hytte, hvor vi gik ind for at få vand. Det var på øen Hundvåko. Det fik vi også og Kaj spurgte manden der boede der, om han kendte en god lejrplads her i nærheden? Det vidste han ikke men da han havde tænkt sig lidt om, foreslog han at vi kunne blive der og slå telt op. Et hurtigt blik på den skråning hans hus lå på, viste med al tydelighed at det ikke blev nemt, men hvem siger også det altid skal være nemt? Så vi sagde jatak og gik straks igang. Jan, der havde det største telt var først ude på bådbroen og prøve der. Den gik ikke, så det blev mandens terrasse hvor det gik bedre. Og det var OK med Knud som vor ven hed. Så kunne Kajs telt stå på broen. Peter fik plads ved siden af huset og Kristoffer fandt et hul hvor han kunne ligge. Knud var igang med afbranding af grene, men han fik da også tid til at lave kaffe til os ind i mellem, og da han var færdig med at brænde af, sejlede Peter, Kim og Knud ud i hans motorbåd for at fiske. Men så gik vi andre også i seng. Klokken er efterhånden over midnat, og det har været en lang dag.
Onsdag d. 3. Juni 98
Op klokken 6 så vi kan være klar til at padle klokken 8. Det var vi næsten også, og vi der var klar kunne sidde i kajakken ude på havet og se de andre pakke sammen i regnvejr. Men her er næsten ingen vind og det er det vigtigste, for vi har en stor fjord vi skal krydse (Krossfjorden). Da vi når dertil, går vi i land for at strække benene, inden de næste 10 kilometer, som der er over. Knud var oppe og tage afsked med os, og vi takkede for god behandling.
Regne gør det stadigvæk, og vi er ved at blive sultne, men regnen står ned i ståler . Men minsandten om ikke vi er så heldige, at finde en lille havn hvor der er rigget en presenning op over en speedbåd, som just er malet!- Her kan vi alle sidde på en planke under presenningen i tørvejr, - de nordmænd sørger da også for alt. Vi kom videre og det regner stadig væk. Vi er efter hånden blevet i bedre form, så dels har vi sat tempoet op, men også distancerne, så vi bliver ved lidt endnu. Og langt om længe finder vi et sted, vi kan komme i land ved et bådhus. Efterhånden stilner regnen af. Kim vil prøve fiskelykken igen, og til Kims og alle andres forbavselse fangede han en fisk. Det satte gang i Peter, - nu skulle han også fiske og fik da også bid på en lille bitte en. Vi prøvede at ringe til Henning og Uffe via vores mobiltelefon, - det var ikke til megen nytte. Kaj prøvede at ringe hjem og det gav det resultat, at Henning havde haft ringet og fortalt hvor de var !-- De var ikke langt fra Bergen og på en ø med et RØDT hus. Nu er det sådan, at på alle øer her er der mindst eet RØDT hus, så efter den beskrivelse var vi helt sikre på, at den ø fandt vi aldrig.
Torsdag d. 4. Juni 98
I dag sov vi længe, for vi skal jo kun til Bergen idag, og for første gang var vi klar alle sammen til den aftalte tid. Vi fulgte kysten på Store Sotra som øen hed, indtil vi kunne se den store bro der er der, inden vi kommer ind til Bergen. Kim var langt foran. Vi kunne ikke se ham, da vi krydsede over. Men han havde da opdaget, at vi andre skiftede kurs!- Lige inden vi skulle under broen kom et stort skib. Vi ventede med at padle under til den var sejlet igennem, for der var store bølger i forvejen her, og når bølgerne fra skibet kom ind på klipperne og blev kastet tilbage igen, kunne vi regne med nogle gevaldige krydsbølger. Det blev vores tur til at komme igennem og da vi rundede fjeldet, kunne vi se ind til byen. Men der er langt endnu og vi skal under en bro mere og i modvind. Vi padlede efter en pynt med et grønt træhus, for Kaj havde forstået på nogle kajakpadlere han mødte sidste år, at der var en havkajakklub hjemmehørende her. Da vi endelig havde fået os stridt gennem bølger og blæst og nåede frem, viste det sig, at det var en badeanstalt. Hvad nu? Ja, - så var der Njød padleklub tilbage, men der var 10 kilometer endnu og i modvind. Kort rådslagning, - skal, skal ikke? Vi skulle. Per, der var godt brugt, kom på slæb og så gik det bare derudad. Kristoffer forrest og Kaj som vidste hvor klubben lå, bagefter. Hver gang vi nåede en bugt og det ikke var den rigtige, fik Kristoffer beskeden. Så må det være den næste? Dette gentog sig nogle gange. Men endelig var det den rigtige bugt og så skulle vi "blot" helt ned i bunden af den, for der lå kajakklubben . Vi fik ringet til formanden. Det var i orden, at vi boede der i nat, så nu kunne vi få bad og hængt vores våde tøj til tørre. Samt ringet til Henning og Uffe, og denne gang lykkedes det, så i løbet af aftenen var vi alle samlet igen. Vi pakkede kajakkerne på anhængeren, så vi kun havde tøjet og os selv at pakke i morgen tidlig.
Fredag d. 5. Juni 98
Op til sol på terrassen og morgenmad. Vi skal ind til byen og være turister indtil kl. 16, for da sejler båden tilbage til Hanstholm. Men nu ind til Bergen. Vi var rundt de fleste steder, - på havnen og se på det store fisketorv, - en tur op med Fløibanen, hvor man på 8 min. kommer 320 m op over byen og har den flotteste udsigt. Både ned over byen, men også der hvor vi kom padlende igår. Et besøg på Bryggen hører også med til at være turist. Bryggen er jo Bergens vartegn udadtil, og at byen er kåret som Europas reneste by, gør jo ikke oplevelsen mindre. Et par kraftige regnbyger fik vi også, men det er Bergen jo også kendt for. Nu var det tid, at vi skulle med båden hjem, og vi kunne sidde på dækket og følge med i hvor vi havde padlet, og om natten sov vi oppe på dækket, da det var tørvejr, men der var en strid vind, så det var bare med at holde snuden nede i posen.
Den lange køretur tilbage kunne denne gang foregå i et mere astadigt tempo, og der blev derfor tid til at køre ind til Randers Kajakklub og sætte Kristoffer og hans kajak af. Efterhånden som vi nærmede os den nye Storebæltsbro var vi noget spændte på, hvad det ville give os af forsinkelser. Det var jo idag der var det store "broløb". --. Men det berørte slet ikke os. Alle mennesker var på broen eller ved den. Så ved færgen var der så stille, som jeg aldrig har set det før. Det varede ikke længe, da vi først var kommet over på Sjællandssiden, før vi var fremme ved KATTINGE VÆRK. Her ventede Jans kone og Uffes datter var kommet for at hente ham. Per havde sin cykel med anhænger stående til ham og kajakken. Kim kom med Jan og Peter med Kaj som også blev hentet af konen. Henning måtte selv køre hjem. Så er der bare et større arbejde tilbage, med at få pakket ud derhjemme, - og måske gøre klar til ny tur? Jeg ved at Kristoffer og Uffe skal til Ålandsøerne og jeg skal til Grønland, men det er jo en helt anden historie.
Sådan blev turen fra Egernsund til Bergen oplevet af en af deltagerne. Der skete også meget andet, men dette er, hvad jeg har valgt at fortælle.
Kaj.