Fyn rundt 2003

af Peter Øgaard

Vintertur i uge 7

Vinteren 2002 var det første gang at tanken om at ro Fyn rundt som en vintertur dukkede op.
Vi var nogle stykker der syntes det kunne være en god tur, desværre blev jeg selv skadet, så jeg måtte opgive at deltage. Den tur måtte senere opgives på grund af at flere blev syge på selve turen.
Jeg havde imidlertid stadig lysten til at gøre forsøget, så i oktober måned kastede jeg ideen ud på Havkajakroernes postliste, med spørgsmålet "hvem vil med".
Der var en del der umiddelbart ville med, men efterhånden faldt folk fra da de opdagede at det ikke bare var en forlænget weekend det drejede sig om, men en længere tur på ca. 10 dage.
Vi endte op med 4 seriøse deltagere, som så gik i gang med planlægning, her tænkes mest på hvilke krav vi skulle kunne stille til hinanden, samt hvilket sikkerhedsudstyr vi som minimum hver skulle medbringe.
Planen blev at vi ville starte torsdag den 6/2 2003 med at mødes i enten Middelfart eller som alternativer, Svendborg eller Nyborg.
Jens blev ramt af arbejde, samt influenza i dagene op til afgang og Niels blev nødt til at gå til køjs d. 6/2 så nu var der kun Johnny og jeg tilbage.
Jeg hentede ham i Århus og så gik det ellers mod Middelfart, idet vi med den vejrprognose der var fandt at det måske ville være det bedste startsted, samt at vi ville gå nord om Fyn.
Om aftenen sad vi rigtigt og hyggede, med Pasta og laks, indtil Johnny pludselig brøler, hvor er min sovepose, han havde sgu glemt den i Århus, nu var gode råd jo dyre, så det blev til at vi kørte tilbage til Århus efter den skide pose.

Vi vågnede tidligt, men der var alligevel noget pakkeri at foretage inden vi var klar, det ville også være spændende at se hvor meget is der var i havnen, idet vi da vi ankom om aftenen havde set at der var is ved broen.
Det gik nu meget let at finde et sted at komme ud, ca. 500 meter fra klubben var der isfrit så det blev hurtigt besluttet at det var her vi ville i vandet. Vi satte kajakkerne på kajakvognen og så kørte vi derover, vi havde ikke plads til vognen på selve turen, så den blev efterfølgende lagt over i bilen og så var det bare afsted, eventyret var begyndt.

Hurtigt kom vi ud mod Fænøfærgen, her oplevede vi en ganske god nordgående strøm, så selve turen videre blev let. Vi gik ind ved "Kongehavnen" for lige at træde af på naturens vegne og så for at få noget kaffe, her fik vi en forsmag på at det ville blive meget koldt at holde pauser, for ret hurtigt frøs vi om fingrene, selv om vi havde vanter på. Så pausen blev hurtigt overstået og vi trak videre nordpå, vinden var lidt frisk så vi valgte at blive under land.
Ved Strib var strømmen kraftig så hurtigt blev vi enige om at runde helt inde hvor der var mindst strømsø.
Herefter så var det bare at holde land på højre side, reelt så er navigeringen jo ret let på den måde, samtidig så er det også ved at være tæt på land at der opleves mest. Nogle ganske få rådyr og så en lille flok ræve på Helnæs var alt, hvad vi så af dyreliv, samt en enkelt sæl som vi så lige før vi rundede Føns pynt, til gengæld var der mange havænder.

Vinden blev ved med at være frisk så turen måtte gå helt ind i Båring-vig, men det var nu også forventet, idet vi havde aftalt at vi skulle ro kystnært og kun lave kryds i svag vind. Midtvejs i Båring-vig ville vi holde en pause, men her nåede vi knapt at få tisset førend vi skulle tilbage i kajakkerne, for det var sgu koldt det her. Jeg ringede til Bente for at høre om vi kunne sove i klubhuset, her fik vi en god aften, og fik ændret på pakningen af kajakkerne.
Næste morgen vågnede vi til tæt tåge, og det kom til at betyde at vi endte med at ligge og rode på alt for lavt vand, sikken bøvl det giver, men til sidst fandt vi da ud til "bråddet" (forbindelsesvejen fra fastlandet og til øen) ved Æbelø, hvor vi bar over og så troede vi at vores trængsler var forbi, men nej, ingen sigtbarhed så igen må vi rode noget rundt og da vi så finder dybt vand følger vi bare med ind, men det viser sig at være en rende der fører alt for tidligt ind mod land, så vi bliver nødt til at ro tilbage for at komme ud, ret hårdt ved ryggen.
Så da vi endelig kommer fri og kommer forbi Flyvesandet, er vi noget møre, så vi bliver hurtigt enige om at "Herrens Skov" bliver vores lejrplads.
I løbet af natten blæser det op, og en lystfisker der kommer ned til lejrpladsen fortæller at østlige og sydlige vinde ikke kan bruges til noget som helst, de giver bare høj sø, det vil jeg give ham fuldstændig ret i, for da vi kom på vandet, havde vi en ret høj, modsø, samt frisk vind lige i snuden. Turen ind til Gabet (indsejlingen til Odense Fjord) blev hård, så efter at have krydset over, samt krydset Dalby Bugten var det tid at slå lejr, senere kom der en bonde for at spørge om hvad det er for en "UFO" der var her, det må være lyset inde i teltet der fortalte at vi var "landet".
Han hentede et par lune øl, for som han sagde så var det nok ikke en kold bajer der trak.
Nu fik vi så lidt medvind her næste morgen, men kun lige nogle få km, så var vi jo kommet ud på Storebæltskysten, hvor søen igen rejste sig og med nordgående strøm var det en slidsom affære, vi havde noget sol og flotte kig ind over land, men for pokker hvor var det koldt, mennesker så vi heller ingen af, selv om det er ferieuge.
Vi nåede igen kun omkring 20 km, så vi skal snart have noget medgang hvis vi skal nå at komme rundt indenfor den tidsfrist vi har, nemlig 10 dage.
Lidt nord for Kerteminde måtte vi slutte igen, havde håbet på Kerteminde, men nej, vejret ville ikke det. Vi fandt en god lejrplads på en vinterlukket campingplads. Næste dag var fuldstændig som de foregående, nemlig frisk sydøstlig vind, så rundt Stavrehoved fik vi kærligheden at føle, store tunge bølger ret ind på siden, ikke særlig sjovt når vandet er omkrig 1( varmt, eller koldt?.
Da vi når Kerteminde, skal vi have proviant og vand, så vi er hurtigt oppe i Brugsen, hvor vi gik på Cafe som det første, skønt med noget mad lavet af andre, derefter så tilbage til kajakkerne, vi vil forsøge at nå til Nyborg.
Det går rimeligt nedad, men der er stadig stærk strøm, søen har lagt sig en del, men alligevel så er der kun en lille halv time til at det er mørkt da vi går under Storebæltsbroen, her valgte vi absolut det værst tænkelige gennemsejlingsfag, nemlig helt inde under land, fy for sa. for en strømsø, jeg blev faktisk ret så overrasket og nåede lige at tænke, hvis vi vælter her, så er vi på røven for alvor. Min kajak forsvandt helt under vand med forskibet, så jeg ikke kunne se forenden, og jeg syntes det var en evighed inden opdriften fik den op igen, efter brofaget stod der en ret vild spejlsø ud for den gamle færgehavn, ( her vil jeg lige fortælle at man skal sørge for at komme et par fag ud inden man går igennem med stærk strøm, hellere bruge lidt mere tid end den oplevelse vi havde), vi gik ind til land umiddelbart efter havnen, for efterhånden var det helt mørkt og med de bølger der var, ville vi gerne vente til dagen efter, så hurtigt op med teltet, efterhånden fungere det, så vi hver især ved hvad vi skal for en hurtig lejrslagning, vi havde kun et telt med, mit North Face VE 25, som virkelig fungere godt på hele turen.
Næste morgen lovede vejrmeldingen aftagende vind, helt ned til 4-5 s/m men stadig fra Sydøst. Men bare det at vinden ville lægge sig gjorde humøret højt.
Desværre så var det ikke helt det vi oplevede da vi kom på vandet, turen ind forbi Lindholm og over mod Kajbjergskoven var stadig urolig, med grov sø.
Efterhånden som vi kom ned mod Lundeborg kunne vi godt mærke at nu var vinden ved at lægge sig, men ud for Nyborg tænkte jeg på at det her det var sgu for træls og at vi ville miste for meget tid. Efter en kort tur i land vi Lundeborg blev vi enige om at komme så langt som muligt, så hurtigt af sted, Elsehoved tog det kun omkring 35 min. at nå til. Så pludselig kunne vi begynde at tænke på Svendborg som en mulighed, hvilket gav nye kræfter, godt hjulpet af noget Ritter Sport, som var et af hovedernæringsmidlerne på hele turen, jo her kender vi alle varianterne.
Vi nåede Svendborg klokke 18.45, godt trætte men også glade, vi havde fået kontakt til Geir fra Svendborg Kajakklub, som kom og lukkede op. Johnny nåede dårligt at få sin kajak ind, førend han sprang op i Kvickly for at købe rødvin og rødt kød, han havde nemlig haft fødselsdag et par dage tidligere, så nu skulle det fejres, det blev det også, grundigt.
Næste dag stod den på vask, ikke os selv det havde vi gjort om aftenen, men vores ildestinkende undertøj, hvilken luksus at få rent på igen, her blev vi så ringet op af TV2 Fyn der havde fået et praj om at vi var i området, (det var noget familie til Johnny der stod bag) de ville gerne have et interview, hvilket de selvfølgelig godt kunne få, hvis de ville komme ned til kajakklubben inden for de næste par timer, idet vi ville videre, så da vi var færdige til afsejling, også med at snakke med en meget sød nordmand der har bosat sig i området, jeg tror det er for at ro dernede, så gik det videre, det gode vejr skulle udnyttes, efter et par timer ringede Steen Wedersø fra TV2 at han gerne ville finde os, så hvor var vi, lige da var vi på vej til havs for at komme udenom et større område der var lukket af is, men vi ville forsøge at komme ind til land efter at være kommet rundt om St. Svelmø, Ok sagde han vi kan jo mødes ved Nabbe, ja sagde jeg hvis ikke der er is?
En 1/2 time senere ringede han igen, at der ikke var is derinde, så der aftalte vi så at mødes, det er meget skægt at lave sådan noget, der kommer en masse tanker op i en omkring sådan en tur.
Efter vores lille TV seance gik turen rask videre mod Bjørnø, vi ville ud af området for ikke at risikere at indefryse, vi gik i land på Knolden syd for Dyreborg, hvor vi simpelthen lagde os på strandkanten, næste morgen vågnede vi ved at færgerne tudede, shiit så er der tåge, ganske rigtigt, tæt tåge og is langs med land, men da jeg smed en sten d for at bedømme isens tykkelse, kunne vi godt ro i den, så vi var hurtigt på vandet, nu ville vi sgu væk. Ikke lang tid gik der førend vi var nødt til at trække ud, isen blev for tyk, men efter at have rundet hjørnet af Horneland, forsvandt isen, så nu var det bare den tiltagende modvind, ja nu var vinden gået i nord. Da vi var på højde med Bøjden færgehavn kunne vi se at der var isdannelser længere fremme, så vi gik direkte til Helnæs, her kom vi ind i en meget kraftig sydgående strøm, som gjorde at vi var nødt til at gå helt ind under land, vi forsøgte ellers at sætte kursen lige op mod Åkrogen, men vi kom stort set ikke fremad, så først helt inde var der både strømlæ og vindlæ, så gik det. I det hele taget har turen været præget af at vi har måtte nærmest kravle helt inde under land for ikke at bare slide os op.
Turen op til Torø er meget flot, med nogle flotte skrænter som kun kan opleves fra vandsiden, her så vi også en lille flok ræve, der var på stranden, da de så os sprang de op ad skrænterne, det var dejligt at se dem sidde sådan og kigge ned på os, fuldstændig som en hundehvalp.
Senere så vi en stor flok Havlitter, en meget smuk fugl, især hannen med sine lange halefjer er flot, jeg viste Johnny hvordan man kan vinke dem ind igen, for de er utrolig selskabelige, jeg vinkede med mine sorte rohandsker og straks kom flokken flyvende over mod os, især var der en lille flok der kom igen og igen, ivrigt snakkende til os. Efter Torø er der ikke langt til Assens, så jeg ringede til husforvalteren i Roklubben og vi fik lov at sove der. Inde i havnen var der is, så vi måtte ud for at lægge til ved en stentrappe de har der, det vil sige Johnny lagde til der, jeg valgte at ro lidt ned ad kysten og så gå ind på stranden i stedet, det betød så at jeg måtte efterlade kajakken, og bære mit grej op til klubhuset.
Næste morgen ville vi have frisk brød, men der er bare langt op i byen, og selvfølgelig så er der kun en bager, den der også var længst væk, der havde åbent.
Turen her på sidste dagen var fredelig, ikke meget vind, ikke meget modsø og når vi var inde under land, heller ikke meget modstrøm, så hurtigt når vi op til Wedellsborg halvøen, hvor vi i strålende sol, nyder en spisepause inden vi ror videre mod Ålehovedet, hvor vi holder en kort pause, får en snak med nogle lystfiskere, som interesseret spørger hvor vi kommer fra, Middelfart siger jeg, jamen i kom jo sydfra svarer de, ja, men vi har også roet uden om, så er de helt stille, indtil det kommer, "hvad får folk til at gøre det" Hvad skal man svare ?
Nu er der ikke lang tilbage, så vi er hurtigt på vej igen, får en tlf. snak med Bente P for at fortælle hvornår vi er fremme, så da vi anløber Middelfart står både Bente og Steen Bondo med familie for at tage imod. Det var rigtig dejligt at blive mødt sådan, med både kaffe og frisk brød.

Turen var slut klokken 15.11, da kravlede jeg op på broen for at få kajakken på land, efter at have tilbagelagt 300km.

Det har været en lidt hård tur, med masser af modvind, idet ca. 2/3 af ruten var med modvind, nordkysten og den nordlige del af Storebælt var hårde at komme igennem, først efter Lundeborg fik vi noget der lignede det gode vejr som blev oplevet hjemme, hvorfra vi blandt andet fik den besked "i må da kunne komme langt i dag, her er vejret vindstille og solen skinner, så det er helt varmt", underligt for vi havde en helvedes kold sydøstlig vind og gråt vejr der truede med sne, men på trods af Danmarks lille størrelse, er der alligevel meget forskel på vejret i de forskellige landsdele.
Vi oplevede mange gange at vores drikkevand var frosset, så vi havde altid om aftenen hældt en gryde vand op, idet vi så bare kunne sætte den på brænderen og smelte vandet til en kop kaffe og vores form for havregrød, den var i sin enkelhed havregryn og sukker, samt mælkepulver overhældt med kogende vand, efter et par minutter så smagte det som normalt havregrød. En morgen havde Johnny lagt en flaske ud i apsis med noget tøj over, og da vi var i gang med morgenmaden fandt han den frem, hej den her er ikke frosset siger han, vender flasken på hovedet og giver mig den, og inden jeg når at hælde det op i gryden er det begyndt at krystallisere.
Jeg havde hjemmefra stegt og tørret en del hakket kød som så blev brugt i risretter, hvilket fungerer udmærket som turmad, min erfaring med sådan en tur er at der skal være en meget nøje plan for middagsmåltiderne, så jeg er kommet frem til at lave helt færdige pakker med retter i ( jeg er ikke til de der færdige poser fra friluftsforretninger, medbringer gerne en eller to, de samme har nu været med på tur siden sidste vinter) men en opskrift med alle ingredienser samlet i en pose, det være sig ris/pasta og kød, gerne tørret, idet det holder sig længe, samt krydderier alt i en pose og så mer det bare at lave til det antal dage man er af sted, med hensyn til frokosten, så har jeg brugt Loganbrød og figenpålæg, jeg havde lidt konserves pålæg med, men det blev ikke brugt, så det kan sagtens undværes.
Til gengæld så spiste vi nok meget Chokolade, især Rittersport.
Kaffe blev der heller ikke drukket meget af, det er mere varm chokolade der er behov for, her er det en god ide at have en lille termokande og så lave det færdigt om morgenen, for ellers så får man det ikke.

Min robeklædning var, to par langt svedtransporterende undertøj, men jeg skiftede til et par og så et par rigtige termobukser, det var godt for ryggen, to tynde undertrøjer og så en lidt kraftigere yderst. Derudover to par sokker og så en varm hue. Udenpå havde jeg en god rojakke med hætte, og dobbelt fals så skørtet kunne komme under, et par tørbukser med latex i benene, samt et par MEC lange vandtætte neoprenstøvler. Jeg havde problemer med at mit neoprenshirt faktisk var så vådt at vandet løb ned af benene når jeg gik ud af kajakken, så der kunne løbe vand ind i støvlerne oppe fra, det problem havde Johnny ikke, idet han havde et par overtræksbukser på, som gik udenpå støvlerne, det har jeg fremover, for det er rigtig træls at have våde strømper med i soveposen hver nat.
Jeg brugte til at begynde med et par roluffer til at spænde på pagajen, men de har en sammensyning der efter et par dage begyndte at irritere huden på begge hænder, så jeg skiftede til det gamle system med et par luffer der egentlig er til vindsurfere, de er med åben håndflade men i dem holder jeg fint varmen, indtil jeg kommer i land, så kommer kulden øjeblikkelig.
Teltet vi brugte er et telt som under alle forhold bliver stående, North Face VE 25 og dertil en god dunsovepose, det var med til at vi kunne have det så behageligt, nå ja jeg har lavet et underlag til min Trangia, så den ikke varmer ned på teltbunden, det er en tynd krydsfinerplade, der passer i diameter med trangiaen, i den er der huller der passer til fyrfadslys, hvilket så gjorde at vi kunne have en temperatur på mellem 12 og 15 grader i teltet, selv om der var en del frostgrader og vind udenfor, samt en teltlygte med olieindsats til, vi brugte stort set ikke batterilygter på turen, kun en enkelt gang hvor det var så mørkt da vi skulle slå teltet op at det var nødvendigt. Vi havde hver sin lille radio med, begge med hovedtelefon, så vi kunne også høre den musik vi hver ville høre, det er dejligt når man sådan ligger og slapper af.