af John Jensen
Ideen blev til da jeg ville bruge fire dage til at ro.
Konen var på træningslejr og ungerne hos svigermor , så er der jo ikke andet at gøre end at tage af sted. Aftalte med en ven at han skulle køre mig til Klintholm havn og så hente mig i Køge. Kajakken , en Kaj Paulsen så venligt havde lånt mig til lejligheden, var en Prahna orka , en lille sag der besværlig gjorde pakning, men det lykkes og jeg satte ud fra havnen kl. 11.00 og blev mødt af rimelige store bølger og der blev talt meget til mig selv. Om at du kan godt og vælter du , så ruller du bare. Efter to timer med hård sidevind , nåede jeg klinten og fik dejlige bølger, surfede forbi , mens jeg sugede til mig af indtryk. Var egentlig kommet af sted ok. Pludselig var det forbi videre rundt alt gik så hurtigt , synes jeg. Mit mål var Ulfs Hale og der var jeg kl. 17.00, var lidt i tvivl om uret viste rigtigt , men jeg slog lejr for natten på SKANSEN, der er ok .
Kan anbefales , det ruskede hele natten og jeg kunne egentlig ikke sove, men fik da sovet lidt. Vågnede og vinden kom fra syd vest, tog en pejling på skoven ved Jungshoved og roede en km. Så gik jeg på grund. 5cm vand , øv var ellers varm på at nå til Fakse Ladeplads. Må ud og gå ca. 500meter rammer og så i på 30cm , det går men slider mig en lille vabel til , bider hul med det samme , så den ikke udvikler sig. Lige før jeg rammer bølge strømmen ligger der sæler og hilser mig ved at følge mig små 500m, så er de væk , vinden tager til og der skal nu roses , får bølger ind fra siden og må kæmpe for at holde retningen. Da jeg runder Jungshoved er der gået halvanden time, der er stille , slapper af , ror til åbningen af Præstø fjord , ændrer kurs mod nor. Får så vinden og store bølger i ryggen hele vejen til Fakse og er forbløffet over klokken kun er 13.00. Så der bliver ændret planer om at ro til Rødvig i dag . Efter en nudelsuppe og en kaffe påfyldning er det af sted igen.
I Rødvig er der en fin lejrplads , som er meget svær at se, men 200m før et beton rækværk ligger den og det koster 10kr. Der er vand ,toilet og sauna, men det var desværre for tidligt at gå ind. Så ud i kajakken igen og videre, surfede på skrå til Rødvig men der var ikke til at slå lejr, så jeg roede lidt tilbage til et sted der hedder fællesskoven, der hvor vejen på kortet ender. Solen kom frem og da teltet stod , var det tid til afslapning. Til køjs klokken 21.00. Vågnede ved at solen kiggede frem i 2 min., for så ikke at vise sig mere den dag. Sad i kajakken klokken 6.00 , havblik , af sted mod næste klint. Godtede mig , det havde jo gået godt og havblik , af sted igen. Men nej to timer efter nåede jeg klinten og der var ihverttilfælde ikke blik. Hård modvind og store bølger, så et kalk skib, der også ville være der, men efter turens hårdeste udfordring susede jeg til Køge og var fremme klokken 13.00. Sidder og opsummere og tænker at dette kunne jeg sende til hav kajakroerne.
Forbrug på turen. 6.5 liter vand , 2* tørkost, havregrød, 2 power bar, en recovery bar til frokost 2* nudelsuppe , lidt gas, en dåse baked beans, salt, sukker, chilli. « l cola, solbær toddy ca. 100kr.
Alt i alt en skøn tur alene , men kan også nydes , hvis man er flere. Til jer der læser dette tak for opmærksomheden og Kaj tak for lån af kajak.
Distancen er jeg ikke klar over og er egentlig ligeglad , da jeg ror for fornøjelsens skyld.