/Af Philip Hettel
Folkeskolerne lukker undervisningen ned og opstiller store TV-skærme så ungerne kan se fjernsyn og mine kolleger slås om at afspadsere overarbejde. VM-Fodbold i ndtager Danmark !
Det er vist på tide at flygte væk fra civilisationen..
En tur rundt om Langelands kyst må være passende. Vejrudsigten lover 3 dage med 10m/sek fra sydøst og 2 dage med 5 m/sek fra nordøst. Det ligner 3 nemme dage fra Bagenkop over Rudkøbing til Lohals på vestsiden og derefter 2 lange dage på ø
stsiden fra Lohals ned over Spodsbjerg til Bagenkop.
Èt er søkort at læse, noget andet skib at føre..
Vi kører grundlovs-morgen til Bagenkop og ror nordpå mod Rudkøbing i god rygvind og strålende solskin. Hurtigt når vi Ristinge Klint. Den er virkelig roturen værd - nydelig. I klinten er gravet nogle enorme bjørnehuler, én gik 4 meter ind i klinten og én var så høj at Mette kunne stå oprejst i åbningen. Enten er der virkelig bjørn på Langeland, eller også må søen under hårdt vejr være rigtig volds om her..
Så snart vi rundede Ristinge Hale var det dog slut med medvinden. På det lave vand piskede saltvandssprøjtet direkte ind i ansigtet og jeg undrede mig over vejrudsigten - dét her var mere end 10 m/sek. I den stride modvind arbejdede vi os langsomt op til indsejlingen til Lindelse Nor, hvor Mette insisterede på vild camping i en græsmark omgivet af høje træer. Der så meget øde ud og græsset var meterhøjt. Mens Mette lavede aftensmaden spiste jeg i stilhed medicin for at holdemin græsallergi på et rimeligt niveau...
Næste morgen roede vi ind i Lindelse Nor, der er meget idyllisk, og fortsatte nordpå mod Rudkøbing. Det var planen at kombinere frokostpausen med besøg i Rudkøbing Roklub. I strid modvind og store refleksbølger fra erhvervshavnen arbejdedevi os ind i lystbådehavnen for at opdage klubhuset var omdannet til cafe ! Efter frokosten fortalte en lokal sejler på havnen at klubhuset lå på nordsiden af havnen, lige inden broen til Siø. Han kunne også fortælle at vinden stod i nordøst og det var kuling, altså 15m/sek. Ikke underligt vi derfor måtte ro i strid modvind videre til Næshoved nord for Rudkøbing. Her er opstillet borde og bænke til sejlende og gående turister og naturligvis ville Mette holde kaffepause midt i den store græsmark.Måske vasker jeg for sjældent op derhjemme ?
På vej mod Emmerbølle StrandCamping holder vi os tæt inde under kysten for at få lidt læ for vinden. Saltvandet sprøjter op på brillerne, så jeg spørger Mette om de 4 - 5 røde totter inde på land er kat eller hund. Det er en rævefamilie på udflugt.Måske relevant at købe vinduesviskere til brillerne ?
Efter vild luksus med varmt bad på campingpladsen skal vi nu tage en beslutning: Ro mod Lohals og ned på østsiden eller ro tilbage på vestsiden ? Meterologerne lover hård vind fra nordøst i morgen, derefter skiftende til sydøst. Ingen af os kender langelands østkyst, men kan levende forestille os 70 km. rotur i højsidesø, med bølgerne rullende ind fra Storebælt. - det ligner ikke den planlagte hyggetur, men mere en præstationstur. Vi beslutter os for samme tur tilbage til bilen.. Langelands østkyst må vente til en anden gang.
Tju hej hvor det går ned mod Rudkøbing i rygvinden !. Stort set uden at arbejde drøner vi ned til Rudkøbing havn, hvor den tiltagende vind ikke har gjort refleksbølgerne mindre. Trods 30 kg. oppakning bliver min Necky utroligt levende og vil surfe hele tiden. Kajakken viser sin personlighed og vil uafbrudt lege. Men jeg vil hverken lege eller surfe, jeg vil bare følges med Mette. Hele turen forbi broen og havnen består næsten kun af støttetag og bremsetag - alligevel må Mette ro alt hun kan for at følge med. Jeg må nok hellere træne medsø med lastet kajak lidt mere i løbet af sommeren..
Vi ror ind i Lindelse Nor for at finde en egnet lejrplads til vild camping igen. Ved Lille Hestehave står 2 - 3 rådyr under træerne, solen skinner og der er læ. Vi ror direkte mod stedet. Da der er 50 meter hen til stranden kommer en motorbåd ræsende hen foran os, ankeret smides ud og iført vaders begynder sejleren at sætte garn... Lidt slukørede ser vi på hinanden og ror videre.. Til Eskildsø, der bedst kan beskrives som en kileformet græsmark uden læ. Selv Mette´s forkærlighed for græsmarker kan ikke overdøve den manglende læ på øen, så vi fortsætter videre mod Bukø ude midt i noret. Undervejs skræmmer Mette en hornfisk. Den tager 10 - 15 store spring i vandoverfladen og forsvinder glimtende i sollyset ud af syne foran os i en helvedes fart. På Bukø finder Mette en glimrende lejrplads med god læ midt i det meterhøje græs. Igen spiser jeg min medicin mod græsallergi og tænker dybt over hvilke forbrydelser jeg dog kan have begået derhjemme. Det må være mere alvorligt end manglende opvask..Men solnedgangen og udsigten over vandet mod Strynø fås ikke bedre, det må jeg medgive.
Næste morgen skinner solen fra en næsten skyfri himmel og vinden er aftaget meget, der er næsten ikke skumtoppe på bølgerne mere og de lange skumstriber er forsvundet. Selv kludesejlerne er talstærkt tilbage på vandet. Desværre er det for sent vinden løjer af, vi bliver nødt til at ro mod Bagenkop. Stille ror vi ud gennem Lindelse Nor og forbi den første nats öødeö lejrplads - der står nu hen ved 10 fiskenet lige ud for pladsen, så helt øde er den åbenbart ikke altid..
Vi holder pause ud for Ristinge Klint og nyder landskabet igen, da der pludselig stikker en sort finne op af havet et øjeblik. Marsvin ? Næh, deres finner er meget mindre. Jamen, der er da hverken hvaler eller hvide hajer i sydfynske farvande ! Tilsammen udgør en gruppe snorkeldykkere snart en hel hær af finner - helt inde fra strandkanten og langt ud i havet. Og ligesom hvalerne öpusterö de jævnligt i overfladen..
Langsomt ror vi mod Reddemandsstenen til turens sidste kaffepause og herfra til Bagenkop. Jeg bliver så glad hver gang bilen stadig står på parkeringspladsen efter mange dages kajaktur. Bilen er der skam, med hjul på og det hele.Vi får hurtigt læsset kajakker og udstyr på det 17 år gamle klenodie og sætter kursen over Spodsbjerg og hjemad.
På vejen tjekker vi Naturlejerplads nr. 571 öSkovplads Lundenö på position N54 44,238 E10 43.735. Pladsen er beskrevet i "Overnatning i det fri 2002-2003" og kan måske bruges på en fremtidig tur langs langelands østkyst ? Vi noterer os der er 10 meter høj og stejl klint ned til stranden, hvorfor det vil være ualmindeligt besværligt at anvende pladsen fra søsiden - den ser desværre ikke indbydende ud for kajaksejlere.
Efter 100 km rotur og 300 km biltur ankommer vi til Næstved. Fjerneren kværner, ungerne spiser chips. "Hej Far. Danmark fører 1-0". Vi er tilbage i civilisationen...
Lynhurtigt forsvinder Mette ud på terrassen med 5 sten fra langelands kyst - for ungerne bare en terrasse der aldrig bliver færdig, for os minder i en stor mosaik af skandinaviske kyster.