www.havkajakroerne.dk->Ture ->

Lillebælt Havkajak-ræs afholdt den 8. juni 2002

af Jørgen Skovmand

Der stillede 15 havkajakker op til start - heraf 3 piger, hvoraf den ene desværre hurtigt fik rorproblemer, og efter at have bøvlet med det i flere timer, roede de over til "Rock under Broen" jo, der var skam musik til arbejdet.

Formand Peter fra Fredericia Kajakklub styrede hele seancen fra en lille motorjolle. Løbet blev "råbt i gang" kl. 10.05 i 5-10 sek./m østlig vind og høj flot himmel - perfekt vejr og rute for havkajakker. Jeg havde skaffet tidevandstabeller fra Lillebælt, og de meddelte at vi ville få medstrøm på udturen, så ville strømmen vende mens vi spiste frokost på Fænø Kalv og så ville vi få medstrøm hjemad igen. Perfekt. Så let går det bare ikke i Lillebælt - og det er jo det der gør det spændende.

Fx. startede Nicolai som skudt ud af en kanon og rundede som den første Skanseodden og gik ind i Møllebugten - det skulle han ikke have gjort, det satte ham godt og grundigt tilbage - her var der modstrøm og refleksbølger. Heldigvis var der stort set ingen tung skibstrafik den dag, så med mindre strømmen talte for noget andet, så var den lige vej den korteste. Arne der normalt ror i Middelfart kendte godt turen rundt om Fænø, så han tog öpigeturenö direkte til Kalven, hvor Martin som den første (bortset fra Peter i jollen) landede i tiden 1.57 for de ca. 23 km - og inden for 45 min. var alle samlet til 1 times frokost på den dejlige ø.

Efter 1 times pause sendte Peter os af sted igen til de sidste 13 km hjem. Der var nu en anden strøm, som jeg havde svært ved at ölæseö, mere vind, større bølger og flere ödrengerøveö der havde lånt farmands speedbåd, for at tage til "Rock under Broen" og så en masse syre i armene. Dette plus et dårligt kryds i kraftig modstrøm gjorde at Nicolai endelig fik mig mellem broerne og han havde Mikkel med. Pokkers, det skulle han ikke haft lov til.

Peter i jollen havde en del besvær med de nu op til 1 m høje bølger, især i strømskellet. For at undgå dem var Arne gået i land i Snoghøj, og blev hentet af konen, mens alle andre udtrykte stor tilfredshed med ruten, vejret og sværhedsgraden. Længden på de 36 km er måske ikke så korrekt, da alle roede den rute de selv foretrak, men her er tider og kommentarer, som man måske kan lægge mere vægt på. Desværre var der en stor del, der skulle videre, men den hårde kerne + nogle af de friske piger fra Fredericia Kajakklub gjorde grillpartyet om aftenen til en meget hyggelig afslutning.

Resultater:
1 Martin Jæger Svendborg Esplora 3.35 Brugte wingpagaj, (kaproer)
2 Johnny Ryser Fredericia Esplora 3.41 Brugte wingpagaj, (kaproer)
3 Mikael Betzer Kolding Esplora 3.52 Brugte wingpagaj, (kaproer)
4 Nicolai Ilcus Oure Extreme 3.54
5 Mikkel Hviid Middelfart Hj. byg træ 3.59 Kajakken vejede kun 17 kg
6 Jørgen Skovmand Fredericia Extreme 4.08
7 Jesper Cristensen Oure Looksha IV 4.38
7 Morten Oure Looksha IV 4.38
8 Michael Nielsen Børkop Looksha IV 5.08
8 Jørgen Løvgreen Hejls Grønlandsk 5.08
8 Jes Lysgaard Roskilde Catalina 5.08
Arne Hansen Middelfart udg.
Ann-Britt Sørensen Fredericia udg.
Dorit Skovmand Fredericia udg.

På Fredericia Kajakklub og Havkajakroernes vegne
Med højt løftet pagaj
Jørgen Skovmand