af Peter Øgård
Jeg havde længe gået med tanken om at ro fra Thyborøn og tilbage til Hobro, så da der ikke for mit vedkommende blev nogen Fyn rundt i år, ja så var det nok her i år det skulle være.
Jeg fik fat på en anden af "Kajakbumserne" Jens, som er et friluftsmenneske om en hals, han var straks med på ideen.
Vi havde begge fri i dagene op til påsken og da vi også gerne ville bruge lidt tid på diverse frokoster, samt almindelig familiehygge, så vi valgte at turen skulle gå fra lørdag d.23/ til torsdag d. 28/3
Fredag d. 22/3
Vi blev kørt til Thyborøn, som jo var udgangspunktet. Vi nåede frem klokken ca. 16.30, brugte lidt tid på at lede efter et sted at komme på vandet, samt en eventuel lejrmulighed, endelig fandt vi et sted hvor vi kunne komme på vandet, men lejrmuligheder var der ingen af.
Vejrmeldingen lød på Nordøstlig vind og op til frisk, så egentlig ville vi gerne have krydset over til nordsiden og derfra op til Krik Vig, fordi vi så kunne ro i fralandsvind, men den stærke udadgående strøm samt den friske vind med deraf toppede bølger gjorde at det opgav vi, så turen gik i stedet ned mod Harboøre, hvor vi fandt en rigtig god plads på Harboøre Holme (56°37'33" 8°13'51,1").
Her fik vi en af de få aftener hvor det blev muligt at opholde sig ude efter mørkets frembrud.
Dagens etape 6,8 km.
Lørdag d. 23/3
Vi stod op klokken 6.00 for at få en tidlig start, men det var som om at vi manglede noget af pakkerutinerne, eller var det fordi vi rigtig hyggede os med at være af sted, klokken blev næsten 8 inden vi kom på vandet. I starten var der et flot roligt vejr, men der kom nu hurtigt mere vind, så da vi kom til indsejlingen til Lemvig, valgte vi at gå ind til sejlklubben for at få mere drikkevand og så få noget at spise. Vi mødte en herlig gut fra sejlklubben, som åbnede klubbens lokaler for os så vi kunne få lidt varme for der var ikke megen varme i den efterhånden mere end friske vind.
Efter en lang pause hvor vi kom lidt til hægterne igen, roede vi videre, ak ja, for nu fik vi rigtig at mærke at blæsten går frisk over Limfjordens vande, de næste 20 km var der ikke megen mulighed for at komme i land, vi fik hverken vådt eller tørt, vejret var så hårdt at det tog os 6 timer at ro det stykke, så da vi endelig kom til Oddesund broen var der ikke meget at betænke sig på, ind i læ og så op med teltet for at skifte til noget tørt tøj, derefter noget at spise, en opringning til Villy som bor lige på den anden side af broen, det tog ikke lang tid inden han kom så vi fik en god snak med en ligesindet. Derefter varede det ikke længe inde soveposen kaldte, der var ikke mere tilbage i os. Mens vi var i gang med madlavningen var der vagtskifte på broen, så da dagvagten kom forbi spurgte vi selvfølgelig om vi var i vejen ved at ligge her, nej sagde han I er velkomne, men hvorfor er I ude i så dårligt vejr? Nu fik vi at vide at vinden hele dagen havde stået på over 14 sek.m
Dagens etape 31,2 km.
Søndag d. 24/3
Vi var igen oppe klokke 6.00, men nu varede lidt længe inden vi kom på vandet, teltene var stive, det havde frosset 5-7°C så det tog lidt tid at få pakket og det at komme i så vådt rotøj var en fornøjelse som vi længe undgik, men ca. kl. 8,45 var vi på vandet, skulle under broen og da der gik en rivende strøm imod var vi nødt til at padle helt oppe i strandkanten. Nu kunne gårdsdagens prøvelser rigtig mærkes, armene var som gele, så vi blev hurtigt enige om at vi ville holde os inde under land.
Vi valgte turen op til Tambohuse, altså inden om Jegindø, idet det stadig blæste med frisk vind og vi havde ikke lyst til at gentage dagen før, for Kås bredning kan også være strid.
Ved dæmningen satte vi kajakkerne på land, gik over på Tambo hus færgekro og fik en gang biksemad, det fandt vi senere ud af var for kraftig kost at ro på
Nu kunne vi rigtig mærke at vinteren vist ikke helt er ovre for nu måtte vi sætte kajakkerne ud i is, efter at vi have båret kajakkerne over dæmningen, en lidt underlig fornemmelse. Men nu havde vinden lagt sig og solen kom frem så vi fik en næsten vindstille eftermiddag, hvor vi roede over til Mors, fulgte kysten til Sillerslev, hvor vi gik ind for at spise og drikke kaffe, derefter valgte vi at gå over til Salling, nærmere ved Fjordkær, for at finde en lejrplads, men vi måtte fortsætte til vi kom over Lysen Bredning, her fandt vi en god plads lige på hjørnet (56°42'28,4" - 8°49'56,7") Kræfterne var brugt op.
Dagens etape 30 km.
Mandag d. 25/3
Nu var det som om det er blevet en vane med at stå op klokken 6.00, samtidig var det som om at kræfterne var på vej tilbage igen, så der gik ikke så lang tid med at få spist og derefter pakket, selv om tøjet stadig er vådt.
Vi skulle til Glyngøre for at få vand, samt købe et kort til Jens, på østsiden af havnen er der et godt sted at lande, lige ved sejlklubbens hus, her var godt nok ikke åbent, men ved at bære et par bænke hen i læ så var det OK.
Brugsen ligger ikke langt væk, så hen for at ose, få lidt varme, også selv om folk godt nok kiggede lidt på sådan et par starutter, våde, ubarberede og efterhånden lidt ildelugtende.
Efter en god frokost gik turen videre mod Fur, som vi valgte at gå syd om, vi stolede ikke rigtig på vejret, så vi ville ikke krydse over til Livø, selv om det er fristende, både fordi der er mange km. at spare, samt meget flot og spændende på Livø, men vi fandt det skulle være den sikre sejlads, vi vidste jo hvor koldt vandet er.
Vi roede ned til Eskov Strandpark, her havde vi vinden lige med os, troede vi, så her ville vi gå over. Midtvejs var der noget meget ubehagelig strømsø, bølgerne kom fra både siden forfra og bagfra, det var en koncentreret tur over. Vi gik videre op mod Løgstør, men da solen så brød igennem, da vi var lidt syd for Trend (56°49'44,1" - 9°11'44,3"), valgte vi at stoppe, for at få en rolig aften og tørret noget tøj. Efter at have spist, gik vi en rigtig lang tur, vi trængte til at få rørt andet end overkroppen.
Senere satte vi os til at tælle vablerne på Jens s hænder, efterhånden var der en del, faktisk endte han med 11 stk..
Dagens etape 32,5 km.
Tirsdag d. 26/3
Nuvar morgenen som de andre, op klokken 6.00 men alligevel anderledes, for nu var vi på vej op til den mere kedelige del af Limfjorden.
Vinden friskede igen så vi fik lige en del at se til i Bjørnsholm Bugten, især det sidste stykke, hvor søen igen var tværs, men efter Rønbjerg var det ren slædetur, vinden lagde sig, men nu kom der regn, så vi måtte beholde både hat og vanter på. Da vi kom på højde med Kristian d VII kanal, valgte vi at lave en overbæring (et slæb uden lige) for at komme den vej ind til Løgstør, hvor vi vidste at Tina Grønborg havde åbnet for klubhuset i roklubben.
Tina og Flemming er også kajakroere, et par som vi gerne vil have med hos "Bumserne". Her var hun sammen med ungerne, Liv og Gry, hun havde tændt op i gaskaminen, så inden længe stank der af mandehørm, altså pga. vores våde tøj, som vi stadig forsøger at få tørt. Jeg måtte have Tina på apoteket efter noget sink salve, idet jeg efterhånden havde nogle store sår under armene, de kan åbenbart heller ikke lide at være våde stort set konstant
Nå men alt godt får en ende, så vi krøb endnu engang i det våde (og efterhånden rimelig stinkende kluns) satte på vandet og så gik det ind på den kedeligere del. Vi ville gerne nå til Stavn, idet jeg ved at der er der et par hytter, hvor der både er bord og stole, men hvad bedre er, så kan vi måske ved hjælp af vores trangiaer skabe så meget varme i hytten at tøjet kan tørre. Klokken 17,30 kommer vi til Stavn, kun for at finde at hytterne er låst af for vinteren, æv.
Men så ser jeg at der er et par fiskere i deres hytte, så hurtigt hen for at høre om de ved hvem der har nøglen, ok ja svarer den ene, griber den obligatoriske mobilos, og straks efter farer han afsted, med slutbemærkningen at han også har fanget sild, så hvis det er noget, så skulle vi bare tage hvad vi ville. Det lader en rigtig fiskespiser sig ikke sige to gange, så vupti, 6 stk. ned i en plastpose og ned til vandet, af med hoved og finner, så var de klar til panden.
Lidt efter kom han tilbage, nu var der åbent i både hytte og toilet, for sådan et er der nemlig også, ganske vist var der ikke åbnet for vandet endnu, men han havde lige sat en kæmpe spand, så kunne vi jo tage vand med op. Men imens var vi blevet bænket med en god pilsner og meget varme.
På vejen kom så lige den lokale landbetjent, flinker fyr, lidt nysgerrig, men det hører vel med til jobbet? Alle kender alle, så han var hurtigt væk
Vi lod trangiaerne køre det meste af natten, hvilket nu ikke hjalp særlig meget på tøjet, men en del på vægten af udrustningen, for der røg en flaske benzin for os hver.
Åhh hvor sover man godt i en køje med rigtig madras????
Dagens etape 37 km.
Onsdag d. 27/3
Vi havde aftalt at nu skulle vi indhente lidt af det vi var bagud efter tidsplanen, så vi ville til Egense. Vi var på vandet klokken 7.45
Lige da vi var på vej i kajakkerne kom der en dame ned, hun ville da gerne invitere os på kaffe, synd at vi hellere ville videre, men det er rart at blive mødt med sådan en omsorg.
Hurtigt gik det op for os at nu havde vi endelig fået lidt medgang, vind var der ikke meget af, og strømmen var ved at vende til vores fordel, så nu gjaldt det om at udnytte chancen.
En halv time efter starten fandt vi at det var en ret kedelig og monoton måde at padle på, men den gav godt på kilometerne. En kort pause ved Nørholm Enge, derefter ind over det lave vand for at skyde genvej, ikke mange bruger det, idet hvis man kommer fra Ålborg, så møder man først noget meget lavt vand, men efter 7-800 meter er der over 1,5 m vand, så det er en reel besparelse at gå den vej. Ved Egholm kom vi igen ud i renden, og nu kunne vi rigtig mærke medstrømmen, så det gik hurtigt videre, ud for Ålborg kajakklub mødte vi endelig en kajakroer, det var Poul, en fyr jeg kender fra Ålborg, efter en kort snak gik vi videre, ham mod vest og Jens og jeg mod øst. Ålborg havn er en ret kedelig affære, så vi ville til hesteskoen for at holde pause. Her var der dejligt, solen varmede og vi gik en lille tur, men der er ca. 27 km. igen så afsted igen.
Klokken 16.30 kom vi til Egense, fandt et godt sted at slå teltet op, det er på ydersiden af lystbådehavnen, lige ved strandkanten (56°59'6,8" - 10°18'20,1") her var der læ, og igen nogle flinke mennesker der ønskede os en god tur.
Vi var sultne, så hurtigt over på Færgegrillen efter en kæmpehotdog, derefter i gang med aftensmaden som for en gangs skyld skulle være "neoprenfoder", en kort gåtur og endelig en aften hvor det var muligt at side ude, det lykkedes os kun første aften og så denne.
Efter en kort gåtur for lige at få lidt varme var det soveposen igen
Dagens etape 59 km.
Torsdag 28/3
Dette var så den sidste dag, vi havde håbet at kunne nå til Hobro på den tid, men måtte se i øjnene at det kunne vi ikke, så vi ville ro til Als Odde, undervejs skulle vi så mødes med Henning og Christina.
Vi havde faktisk slet ikke travlt med at få pakket, der var nok lidt vemod i at turen nu var ved at være slut??
Endelig kom vi på vandet, vi havde en strid modvind, og viste det sig ganske kraftig modstrøm. Som lokalkendt, jeg er fra Hals, ville jeg vise Jens at man kunne ro inden for øerne, og af den vej komme et godt stykke ned på kysten, men ak, den kraftige østenstorm vi havde i uge 8 gav os også problemer nu, til sidst var vi på vanddybder som mågerne kunne soppe i, så vi måtte ud af kajakkerne, trække dem gennem det lave vand, vi havde faktisk travlt idet vandet var faldende.
Efter at have bøvlet med lavt vand fandt vi endelig den rende jeg vidste var der, så gik det nedover.
Lidt nord for Øster Hurup så vi to Havkajakker trukket op på stranden, det var Henning og Christina der havde fundet en god plads med masser af læ og endelig også masser af varme.
Efter frokosten gik turen videre mod syd, vejret blev bedre og bedre, solen skinnede, og endelig var der også en masse andre der kunne lide at være ude.
Da klokken var 18,30 var vi ved målet, turen var slut for Jens og mig.
Dagens etape 35 km
At turen blev så vellykket på trods af de vejrmæssige udfordringer skyldes nok også at jeg i Jens havde en rigtig god rejsekammerat, han er en meget stærk roer, ikke bange, og en gudbenådet fighter, med vabler på alle fingrene, på nogle endda flere, ville han gennemføre, Så jeg vil gerne takke ham for hans måde at være på.
Samtidig så var det mig en stor glæde at møde en masse utrolig omsorgsfulde mennesker.
Hvis vi kommer med et åbent sind, bliver vi også mødt med åbenhed