Lørdag d. 8 juni 2002 skulle det så være.
Manhattan skulle endelig 'circumnavigates', eller rettere; sejles rundt om. Dette skulle foregår mod uret for på den måde at benytte sig af tidevandet der strømmer ret langt op ad East River, der løber mellem Manhattan og Brooklyn / Queens.
Relevante tidevandsskemaer og beskrivelse af rute mv. fandt jeg på nettet. Ifølge beskrivelsen skulle jeg starte fire timer efter lavvande ved The Battery (der er den allersydligste spids af Manhattan. På den måde får man et ordenligt skub op af East River mod nord.
Da jeg bor i New Jersey var det nemmest for mig at sætte kajakken i vandet i Liberty State Park, lidt sydligere end spidsen af Manhattan på den anden side af Hudson floden forstås.
Tidevandskemaet for lørdag d. 8. Juni sagde lavvande ved The Battery klokken 01.26 om morgenen. Dvs. at min starttid skulle være omkring klokken 05.30 og min afgangstid hjemmefra skulle være klokken 05.00 senest.
Da jeg skulle nå at spise rigeligt inden denne tur, måtte jeg op klokken 03.55.
Trafikken på vej ind mod New York var ret let denne tidlige morgen. Og lad mig da med det samme indrømme blankt at jeg var meget i tvivl om denne tur kunne lade sig gøre overhovedet. Ikke fordi jeg så meget tvivlede på at det var fysisk muligt at padle rundt om Manhattan, men snarere fordi tingene ændrede sig en smule efter 11. September.
Vel fremme i Liberty State Park fik jeg noget af en overraskelse. Parken åbner ikke før klokken 06.00 !!!.
Kajakken blev derfor lagt på den stenede strand ved siden af rampen og pludselig havde jeg god tid tid at få rigget den til. Jeg skulle jo stadig vente til klokken 06.00 med at kunne parkere min bil på den autorisede parkeringsplads i parken.
Vejret var meget fint. Næsten ingen vind og høj sol. Derfor besluttede jeg mig for at stikke mellem Liberty- og Ellis Island, direkte mod The Battery.
Strømmen var stadig ret forrygende, så jeg kom hurtigt mod nord. Til højre for mig var Brooklyn og alle de gamle piers og fabriksbygninger og til min venstre side var ligeledes forskellige warehouses, der dog var aldeles øde.
Turen videre op ad East River mod den smalle Roosevelt Island forløb ret fredeligt. Ikke meget trafik og god fart takket være den vilde strøm. Eneste problem var at min blære snart var ret spændt.
Jeg overvejede et kort øjeblik at gå i land på Roosevelt Island sydspids for at se nærmere på ruinerne af det gamle sindssyge hospital (og klare mit lille problem) men tiden var knap, og min blære fik det snart til at sortne for mine øjne. Det var da også forbandet at jeg ikke lod flasken med Gatorade ligge bag sædet så jeg kunne <Ahem> lave min helt egen aftapning.
Planen var at fortsætte til Mill Rock mellem Roosevelt- og Randalls Island midt i det berygtede Hell's Gate, for at afvente tidevandets venden og for at få lidt at spise og drikke.
Klokken ca. 08.00 var jeg igen på vej mod nord, venstre om Randalls Island med den støjende East River Drive på min venstre side. Ufatteligt nok kunne en håndfuld hjemløse sagtens sove i udluftningshullerne fra ER Drive.
Langsomt begyndte Manhattans kyst at blive mere hærget og beskidt. Flere tomme warehouses stod og forfaldt og bildæk flød alle steder.
Omkring 135th street kunne jeg se det berømte Yankee Stadium i The Bronx. Denne eftermiddag skulle Yankees spille mod San Francisco hjemme. En kamp de iøvrigt tabte (pga. SF's Barry Bonds og hans extreme homeruns).
Jeg fandt faktisk en softball (forstørret baseball) i Harlem River, og jeg er sikker på at det må være netop Barry Bonds der han skudt den ud af stadion direkte i floden.
Indtil nu havde det undret mig at vandet var så relativt 'rent' som det var. Der var ikke mange ting der flød rundt. Men det ændrede sig markant efter omkring 174th street. Pludselig begyndte der at flyde en del (brugte) kondomer rundt i vandet sammen med en del udefinerbart plast og organisk materiale.
Jeg var nu ved at være halvvejs og var forbløffende frisk. Mine arme og skuldre havde det fint og jeg var ved godt mod. Inden længe nåede jeg turens nordligste punkt; Spuyten Duyvel, hvor Harlem River løber sammen med Hudson.
Den videre tur ned forløb ret stille og fredeligt. Der var dog ret heftig aktivitet på promenaden, hvor joggers og cyklister kæmpede om den sparsomme plads.
Omkring 79th street gjorde jeg et hurtigt stop for at få noget mere solcreme på arme og mit sparsomt behårede hovede.
Trafikken var begyndt at blive mere tæt, ligesom vinden havde taget mere fat. Jeg var så småt begyndt at overveje, hvornår jeg skulle stikke over Hudson floden for at undgå for mange færger og andet godt for enden af Manhattan.
23rd street og jeg måtte hellere se og komme over. Efter at have ventet på passage af en katamaran færge satte jeg spurten ind for at komme over på New Jersey siden.
Stadig gik det ret godt fysisk, omend jeg var ved at være sulten igen. Derfor gik jeg ind i læ i en yachtclub for at spise min to sidste sandwiches. Dette extra stop koste mig lidt tid og jeg kunne nu komme til at kæmpe med kraftig modstrøm på vej forbi Ellis Island.
Ganske rigtigt; strømmen og vinden var nu imod mig. Heldigvis var det kun et par kilometer til den lille strand og bilen med det tørre tøj. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at hele tiden kigge over på sydspidsen af Manhattan og skyskraberne i finansdistriktet. Lige der i hullet havde de to enorme World Trade Center tårne stået.
Det er absolut ikke sidste gang jeg tager turen rundt om Manhattan. OK, lidt svagere sydlig vind ville nok være at foretrække, men ellers var det hele perfekt.
Senere samme aften, efter at have hængt kajakken op i kælderen, tøjet til tørre og fået mig et bad, fik jeg et enkelt glas rødvin til min mad. Herefter skulle jeg liiiige ligge på sofaen og se lidt fjerner. Det eneste jeg nåede at se var starten på 'COPS' for dernæst at vågne klokken 02.00 og indse at jeg da vist ligeså godt kunne gå i seng.
af Kenneth Munch,
der gerne kontaktes for spørgsmål/kommentarer.
Så vidt jeg kunne læse på nettet, måtte intet 'vessel' kommer nærmere broer, terminaler og militære fartøjer end 100 yards.
I min verden er en kajak ikke et 'vessel' som sådan. Det er mere en god standard 250 hestes amerikansk speedbåd, eller een af de vulgært store yachts der også findes en del af herovre.
Under alle omstændigheder ville jeg kunne risikere at blive hevet op ad kajakken og smidt på land af US Coast Guard, hvis jeg gik i land for tæt på en bro eller
Tingene blev heller ikke bedre af at John Ashcroft netop havde udsendt et terror varsel gående ud på at broer og terminaler muligvis ville blive angrebet af frømænd eller hurtige speedbåde.
Gad vide om det varsel også galdt for potentielle selvmordskajakker af den farlige slags fra Current Designs ?.
Der var allerede to store trucks, med enorme speedbåde bagefter, der ventede på at blive lukket ind i parken og den tilhørende boat launch.
Nu var gode råd dyre. Normalt benyttede jeg en ca. to meter bred sandstrand tæt på havnen at starte fra, men nu kunne jeg ligeså godt benytte samme boatlaunch som speedbådene, selvom den var beskidt og ret glat (for slet ikke at tale om risikoen for at blive sejlet ned af en Redneck der var syg for at få fyret sin nye V6 motor af).
Tyve minutter i seks kom park betjenten og åbnede for bommene. Ti minutter senere sad jeg i kajakken efter at have løbet en kilometers penge i sandaler fra bilen til kajakken ved rampen. Jeg var på vej.
I den lille havn på Ellis Island lå een af US Coast Guard's både med mandskab og det hele. Faktisk var jeg kun 20-25 meter fra den uden at blive arresteret, anråbt eller beordret i land. Og jo; båden var udstyret med det sædvanlige crew af let korpulente herrer med barskt udseende og maskinpistoler på (den store) mave. De så mig, men gjorde intet som helst ved det. Var en kajak ikke et vessel alligevel ?. Det tegnede godt.
Pga. tidspunktet var de orange færger til Staten Island ikke begyndt at sejle endnu, ligesom de små turbåde til Liberty- og Ellis Island heller ikke var begyndt endnu. Det gjorde alting meget lettere.
Ud for Terminalen til førstnævnte kunne jeg for alvor mærke den kraftige nordgående strøm. Nu var det bare om at komme op ad East River med mindst muligt besvær.
Pitstoppet på den lille sandstrand under Brooklyn Bridge, blev derfor overstået ret hurtigt. Jeg skulle lige have sat min CamelBak (vandpose) fast på dækket, så jeg ikke blev alt for dehydreret. En hurtig sandwich blev også trykket i hovedet, sammen med en ordentlig slurk Gatorade. Klokken 06.50 var jeg tilbage på vandet. Temperaturen var nu lidt over tyve grader, så den langærmede trøje blev også lige aftaget.
Efter Williamsburg broen begyndte jeg at se flere joggere og power-walkers på promenaden, mens tingene foregik lidt langsommere hos de, primært, asiatiske Tai Chi' udøvere på græsset. Uha, der var mange, men det er jo heller ikke så sært, da Chinatown kun er et stenkast derfra.
Brooklyn var nu blevet til Queens og industrien langs East River var blevet mere beskidt og trist og se på. Manhattan viste sig nu fra sin mere indbydende side. Empire State Building kunne nu ses sammen med Chrysler Building og der gigantiske FN kompleks.
Selve Mill Rock er fuldstændigt overbegroet og ret ugæstfri. Men det var en bydende nødvendighed for mig at komme i land (en spændt blære lærer som bekendt en kayaker at komme ret hurtigt i land).
Det lykkedes at finde et egnet sted at stige ud uden at ridse kajakken for meget og uden at skulle træde i for meget fugle efterladenskaber.
Efter at have tømt blæren, var alting pludselig meget sjovere. Et par hurtige sandwiches blev spist mens jeg kiggede over på Manhattan og 96th street.
Den slags er tydeligvis ligefrem proportionalt med adressen på Manhattan. Herude for enden af Martin Luther King Boulevard i Harlem bliver der ikke sørget så meget for oprydning som der gør på 34th street i Midtown.
Nu havde jeg forladt East River og begivet mig op ad den smalle Harlem River, med The Bronx på venstre side istedet for Queens. Strømmen var ikke helt så stærk som på East River, men den gik stadig i den rigtige retning. Jeg holdte mig ca. 15 meter fra land for på den måde at holde mig i passende afstand fra de fiskende hjemløse på den beskidte kyst, hvor de bor i hjemmelavede hytter, en ægte 'Shanty Town' (jo, den slags findes på Manhattan).
Selvom det hele er beskidt og generelt trist var det den mest interessante del af turen indtil videre. Specielt de gamle bolværker fascinerede mig meget. Tænk sig at skibe har lagt til her engang så langt op ad floden. Nu står de og forfalder totalt.
Enkelte egern og rotter svømmede også rundt, selvom jeg ikke umiddelbart kunne se dem bevæge sig. De var nemlig lidt anderledes farvede end deres slægtninge på landjorden, ligesom deres ben stak lidt sjovt ud fra den meget oppustede krop. Og svømmede de ikke meget med hovedet under vand ?. Det var så her jeg kom til at tænke på, hvad een af mine amerikanske kolleger sagde til mig da jeg sagde, hvad jeg havde planlagt i weekenden. Han var nemlig helt sikker paa at jeg mindst ville finde et lig i Harlem River...."For den slags ligger altså og flyder rundt deroppe...".
Iøvrigt kunne han også sagtens forestille sig at jeg ville blive beskudt fra een af de utallige ghetto-highrises i The Bronx eller Harlem.
Efter planen skulle jeg vente her i en halv times tid, inde turen gik sydpå igen ad Hudson floden.
Lige inden jeg gik i land mødte jeg een af de 'Circle Lines' der sejler rundt om Manhattan. Her gloede turisterne på dækket lidt da de så en kayaker i det kakaofarvede vand.
På den lille beskidte strand mellem en lille jernbanebro og en høj nittet vej ditto spiste jeg en dåse frugt, for lige at få et skud energi til turen sydpå. Inden jeg fortsatte kontrollerede jeg mit ror for at sikre mig at der ikke sad for meget 'godis' fra floden deri. Det der sad blev behaendigt fjernet med en gren.
Hudson floden var meget strømfyldt, så jeg holdte mig tæt på land. Igen fik jeg forrygende fart på båden og havde faktisk hele kysten for mig selv. Alle andre både (Speed-& sejlbåde) holdte sig til New Jersey's kyst. Var det pr. dekret fra US Coast Guard ?.
Inden længe kunne jeg rigtigt nyde synet af den imponerende George Washington bro der går over Hudson Floden. Den er i to etager og er nittet sammen.
Inden da skulle jeg lige forbi en terminal til luksus liners og det store hangarskib (var det Intrepid det hed ?), der sammen med en ubåd udgør et museum.
Jeg var godt klar over at det skulle være nu, hvis jeg skulle arresteres, men intet skete. Selv ikke det at jeg sejlede et par meter fra hangarskibet kunne få nogle US Coast Guard folk frem med skyderne.
På vej over var der een enkelt POLICE helikopter der lige så lidt nærmere på gutten i den røde båd midt på floden. De kunne da godt have sendt een af deres Apache helikoptere til at gøre det, nu de alligevel flyver rundt over byen med missiler og alting skulle jeg mene...
Underligt.
Næsten ti timer efter start, klokken 15.40, gik jeg i land på min lille strand i Liberty State Park.
Kajakken blev slæbt op i græsset så jeg kunne komme til at tørre den af inden turen hjem.