;)
Pause ved ankerblokken. Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.Foreningen modtager gerne din turberetning!! Send den til til aheerfor@sca.csc.com Foreningen forbeholder sig ret til at redigere den for at opnå et mere læseligt sprog.
Jeg har i denne sommer haft den fornøjelse, at kunne sejle på tur i mere end to måneder. Jeg sejlede alene, bortset fra ca. 1 uge med forskellige grupper. Eftersom at jeg kun har sejlet kajak i et år, har jeg således været nødt til at gøre en masse erfaringer undervejs. Dette har ofte været sjovt og spændende, men til tider også unødvændigt besværligt. Jeg har jævnligt ønsket mig, at kunne udspørge en person med lokal-kendskab om dette og hint Derfor besluttede jeg mig for undervejs, at når jeg kom hjem, så ville jeg skrive nogle af de erfaringer ned, som jeg havde gjort. Forhåbenligt kan nogle af mine erfaringer være andre nybegyndere til hjælp.
Mht. beskrivelsen af kyststrækningerne, håber jeg at dette indlæg kan virke provokerende, så flere kommer med uddybende kommentarer/korrektioner til min beskrivelse. Eller beskriver helt andre kyststrækningen. Bortset fra Aarhus-bugten og strækningen til Fredericia, har jeg som hovedregel kun sejlet langs de beskrevne kyster en enkelt gang. Måske kunne vi med tiden lave en samlet dansk kystbeskrivelse for havkajakroere.
Jeg håber også, at andre følger op på mit arbejde med at finde længde/bredde grader for primitive teltpladser. Både de officielle teltpladser og specielt gode uofficielle. Med tiden kunne vi opbygge en waypoint liste, over disse pladser.
Med venlig hilsen
Peter unold - pjunold@daimi.au.dk
Der er fint sejlvand langs den nordvestlige bred fra Århus havn til slotsruinenen i bunden af Kalø vig. Derinde kan man sejle langs den østlige bred af ruin-tangen helt ind til et stort ishus.
Videre ud langs den sydøstlige bred til og med Knebel Vig er der fint. Men fra Knebel Vig og til Skødshoved er der meget lavvandet (det kan man se på et søkort). Fra Skødshoved til Mols-hoved er der fint igen. Molshoved er flot med flere kilometer klinter.
Hurtigfærgerne sejler (i øjeblikket) fra Århus Havn til Odden. Jeg foretrækker at krydse deres sejlrute helt inde ved havnen, hvor man hurtigt kan smutte forbi bassin-åbningerne. Trafikhavnen er den nordligste af de store bassiner. Godshavnen udvides i øjeblikket kraftigt, med en lang (1600m) arm (mole) mod øst. De arbejder på at lukke området bag armen af, så der kun bliver en smal åbning. Selvom Århus havn er stor (og større efter udvidelsen), er det en forholdsvis behagelig lukket havn at passere.
Der er ingen officielle primitive teltpladser i Århus bugten, men jeg kan anbefale et par uofficielle. Ved Havskoven, lige nord for Studstrup, er der en lille rydning i skoven helt ned til kysten(N56;15,929, E10;21,062). Jeg ved at spejderne har brugt pladsen et par gange. Indkøb i Studstrup og vand ved Kaløvig Marina, lige syd for Studstrup-Værket.
Ved Åkrogen(N56;12,246, E10;17,087), lige syd for Egå Marina, er der nogle store offentlige arealer. Her kan man sagtens finde et hjørne til sit telt. Der er offentlige toiletter på arealet. Surfbutikken sælger sodavand, mens der er en benzintank og en stor kiosk ca. 300m oppe ad vejen.
Et sted man *ikke* skal forsøge at slå telt op, er på arealerne omkring Rolsøgård, dvs. næsset nord for Knebel Vig. Ejeren har et særdeles dårligt ry blandt friluftsfolk.
På rønnen i det nordøstlige hjørne af Begtrup Vig står et lille forfaldent hus, som er et besøg værd (tilladt fra 1 sep til 1 april?). Det er fint at lande ved stenbroen ud for Kongsgårde(56;8,684, 10;30,801). Der er offenligt toilet lige ved broen og 25m længere oppe ligger en Brugsforening.
Man kan enten sejle rundt om Helgenæs eller lave en overbæring ved draget. Terrænet giver ikke hindringer for overbæringent. Draget er et fint sted til et telt.
Det er flot at sejle rundt om Sletterhage (Helgenæs syd). Men det kan være besværligt at gøre landgang her, eftersom kysten består af store rullesten. Der er et offentligt toilet her.
På østsiden af Helgenæs ligger der en primitiv teltplads (nr 254. Esby position N57;7,463, E10;33,444). Pladsen ligger flot på toppen af en 10m høj klint lige ved kysten.
Sejler man i Ebeltoft Vig skal man holde godt fri af Sandhagen der ligger øst for Ahl Hage. I Ebeltoft kan man sejle meget tæt på Fregatten Jylland. Videre syd til Færgehaven krydser man igen hurtigfærgerne. Specielt efter haven, ud for Gåsehage skal man passe på færgernes bølger, eftersom de normalt uskyldige hurtigfærge bølger brydes langt ude i det lave vand ved Gåsehage.
Generelt består kysten, fra Elsegårde til lidt syd fra Grenå, af store rullesten, som ofte danner en stejl skrænt på en halv meters højde. Selv en svag østlig, sydlig eller nordlig vind gør landgang besværlig.
I Sønderskov, helt nede ved kysten, ca. 300m syd fra Rugård Campingplads, er der en fremragende lejrplads (position 56;15,833, 10;49,043). Man kender stedet på en stor lysning i skovkanten. Kun landgangen er besværlig med store rullesten. John Hammer og jeg har i øvrigt fundet og brugt stedet uafhængigt af hinanden.
Videre mod Grenå bliver kysten gradvis mindre stenet, for at blive ren sandstrand ved Grenå. Lystbåde bassinet i Grenå Havn er perfekt til landgang med kajak (der er en langside med sandstrand).
Nordpå går det forbi Fornæs og de tre klinter Sangstrup, Karlby og Gjerrild Klint. Jeg var blevet advaret om, at landgang langs klinterne var umulig (det sagde en kajakroer, som ikke selv havde roet der), nærmest som at padle langs en høj kaj. Det var ikke rigtigt - på 95% af strækningen er der en flad strand selv ved højvande. Flere steder så endda velegnede ud som teltplads. Man slipper bedst fra lavvandsområderne ved Bønnerup, hvis man laver landgang på den vestlige side af havnen. Strækningen op til Randers fjord er præget af mange lavvandsområder.
Fra mundingen af Randers fjord til Randers kan man kun sejle i sejlrenden (eller i kanten af denne). Hele vejen er der store sivskove langs bredderne, som man ikke har lyst til at bane sig igennem. Dette er et problem, hvis man er på udkik efter en teltplads.
Den stærke strøm i Randers Fjord overraskede mig. I modstrømmen var min fart over grunden kun ca. 4km/t fra mundingen af fjorden til Mellerup (hvor jeg gjorde holdt).
Jeg slog telt op på en jammerlig plads lidt syd for den lille lystbåde havn ved Mellerup. Dagen efter så jeg en tilsyneladende langt bedre plads på et offentligt areal ca. 300m sydligere ved færgelejet på den østlige bred (ca. position 56;31,197, 10;13,805).
Muligvis kan man også slå telt op på den vestlige side af kanal-øen.
Tidevandet er årsag til en kraftig strøm i både Randers og Mariager fjorde. Det skyldes tilsyneladende at fjordene er langstrakte og kun har meget smalle mundinger/sejlrender. Man gør klogt i at konsultere en tidevandstabel før man sejler ind og ud af fjordene. Sejlerguide Østjylland siger: "... Strømmen skifter 2 timer efter høj og lavvande. Ved sejlads på fjordene kan tidevandsstrømmen have betydning, hvis man ikke har tilstrækkelig motorkraft. Vil man regne ud, hvornår strømmen er indadgående, kan man bruge en tommelfingerregel, som lodsen i Mariager fjord bruger. Ved fuldmåne er der højvande kl 08:00 og ved nymåne er der højvande kl 20:00.... De mellemliggende højvandstidspunkter kan man let regne ud, da der er 12 timer og 25 minutter imellem 2 højvander. Forskellen på højvandstidspunkterne i de tre fjorde Limfjorden, Mariager og Randers fjord er ubetydelig."
Specielt om Randers fjord siger guiden:
"Strømmen følger tidevandet, men er pga. Gudenåens
udløb stærkest ved ebbe. I roligt vejr, løber flodstrømmen
(den indadgående strøm) med ca. 2,5 knob. I Ebbestrømmen
(den udadgående strøm) løber med 3-5 knob".
Helt inde ved Randers havn forgrener havnen sig i et nordligt og et sydligt løb. Følger man det nordlige løb, kommer man efter ca. 500m til Randers Roklub. Dette er et godt sted at gøre landgang, meget tæt på Randers centrum. Det sydlige løb fører hen til mundingen af Gudenåen.
På turistkontoret i Randers kan man købe en god lille folder, der indeholder et kort over Gudenåen, med afmærkninger af primitive teltpladser og campingpladser. Et par kommentarer til denne folder. Jfr. folderen er der en primitiv lejrplads ved Kællinghøl. Selvom jeg brugte en del energi på at lede efter den, fandt jeg den aldrig. Derimod er der en fin rasteplads ca. 1 km tættere på Bjerringbro (position N56;22,664, E9;41,731). Et skilt fortæller at teltslagning ikke er tilladt, men pladsen er nu ganske velegnet alligevel. Teltpladsen syd for Svostrup ligger på position N56;13,009, E9;40,188. Ved slusen for enden af Langsø skal man betale 15kr for en kajak/ person.
Nord til Mundingen af Mariager fjord er der temmeligt lavvandet. Det er dog ikke værre end at man ved højvande kan padle ca. 100m fra land.
En ok teltplads er uden for diget ca. 100m syd for mundingen af Mariager fjord. Dér står et bord og et par bænke lige nede for diget ved et hjulspor (position N56;41,995, E10;20,419).
Mariager Fjord indtil Hadsund minder meget om Randers Fjord. Tidevandet laver en stærk strøm i sejlrenden. Ved Hadsund ligger roklubben (med kajakker) lige efter lystbådehavnen (efter Hadsundbroen). Intet at bemærke om strækningen til Hobro, udover at det er en dejlig fjord.
Ensformigt stræk. Check på et søkort hvor lang ud af Mariager fjord du skal sejle, før du kan gå mod nord. Ligeledes check hvor langt ud du behøver at gå ud, for at gå vest ind igennem Langerak. Hvis vejret er til det, så er de to fyrtårne Hals Barre syd og nord et besøg værd. Det rigtige Hals Barre Fyrtårn er sikkert endnu mere spændende (og 4km længere ude).
Generelt er det bedst at følge den sydlige kyst på dette stræk, for at undgå lavvandsområder. Den primitive teltplads nr 44: Nørkærsvej ved Limfjorden ligger på position N57;1,552, E10;6,755. De to træhytter kan ses fra vandet.
Ålborg havn er af den åbne type, og en anelse ubehagelig at passere. Marine Museet lige ved den vestligste lystbådehavn er absolut et besøg værd.
Der skulle ligge en primitiv teltplads på Egholm, men jeg kunne ikke finde den.
Den primitive teltplads nr 51: Limfjordsplads Bjerget Gøl ligger på position N57;4,403, E9;39,345. Selve pladsen ligger på 3 plateauer op ad bjerget. Det er en fantastisk flot beliggende plads, men desværre temmelig besværlig at nå fra vandet. Man kan kun sejle til og fra denne plads under absolut højvande. Der er forbandet lavvandet langt, langt ud fra kysten. Når man lander har man to muligheder. 1) land lige for bjerget og gå 100m igennem bondemandens mark før vejen nåes. 2) land ved starten af dæmningen, og gå lidt længere. Følg vejen indtil skiltet der peger mod teltpladsen.
Resten af stykket til Aggersund følges bedst sejlrenden, idet der er lavvandet på begge sider af denne.
Hvis man skal sydpå fra Løgstør, kan man sejle i Frederik den 7's Kanal. Der skulle være en mindre overbæring til slut, men jeg har ikke selv prøvet turen (Bjarne anbefalede den).
Et besøg på Livø kan i høj grad anbefales. Der er en næsten primitiv lejrplads som koster 40kr/døgn.
Den primitive teltplads nr 92: Skovplads ved Rødstenen på Fur ligger på position N56;50,583, E9;0,115. Man kender stedet på den lange trappe fra stranden og op til kanten af klinten.
Fra Fur og langs kysten ned til Skive ligger man godt i læ for vestenvinden, under skrænter og skov helt ned til vandet.
Ved Virksund skal man gennem en sluse for at komme ind i Hjarbæk fjord.
I Hjarbæk Fjord ligger den primitive teltplads nr 153: Løgstrup på position N56;32,442, E9;16,568. Pladsen ligger på Efterskolen Tårupgårds areal. Man gør landgang ved en træbro. En række koste (pinde) markerer en lille sejlrende til broen.
Generelt et behageligt område, med fine muligheder for at finde ly for vinden. Struer har en meget fin lystbådehavn.
Jeg havde forventet strøm ved Oddesund, men observerede ingen hverken på ud- eller hjemturen.
Strækningen langs bredningens sydlige kyst til Lemvig er ualmindelig flot med kun få bebyggelser. Rigtig mange gode potentielle lejrpladser. Bredningen op mod Cheminova og Thyborøn er præget af lavvandsområder. Følg sejlrenden, der løber sydøst for rønnen der igen ligger øst for Cheminova, til Thyborøn.
I Thyborøn kan man gøre landgang ved lystbåde havnen lige syd for Færgelejet. Herfra er der ca. 1km ind til selve byen. Alternativt kan man sejle forbi havne-bassinerne i den rigtige havn, og lande nord for disse ved byens store badestrand, meget tæt på centrum.
Fra Thyborøn kan man følge færgen op til det nordlige færgeleje. Herfra kan man følge en lille men velafmærket sejlrende, der fører igennem det labyrintiske system af lavvandsområder op til Agger. Denne rute kan i høj grad anbefales.
Fra Agger kan man følge bredningens østlige og sydlige kyst til Oddesund, som dog ikke er så interessant som bredningens sydlige kyst.
Et 10.5km langt kryds, hvor man skærer hurtigfærgernes sejlrute. Jeg anbefaler at man konsulterer hurtigfærgernes fartplan, før man sejler over. Det er mindre nervepirrende at stikke over når færgerne tager en pause. Færgerne bruger ca. 20min. på at tilbagelægge strækningen fra Århus til syd for Sletterhage, som de passerer 1-2 km syd for (jeg giver ingen garanti for dette).
Vejrø er absolut et besøg værd. Den store ø ligger uberørt hen. kun ruinerne af af et lille hus, vidner om at der har været mennesker en gang. Øen er særdeles velegnet til teltslagning, idet den ikke er fredet.
Kyholm kan ligeledes anbefales. I modsætning til Vejrø er Kyholm stærkt præget af menneskelig færden. Gamle voldanlæg, en gammel kirkegård og et fårehold kan opleves. Øen er fredet.
Tunø er endnu en lille perle. På nordsiden, helt ude ved kysten, ca. midt for Mosen er der en lille rydning bag Hybenbuskene, som ligner den perfekte teltplads(Position N55 57.4719 E10 25.7314).
Et kryds på 16km over Storebælt. Lyt til vejrmeldingens oplysning om strømmen i bæltet. Undervejs skærer man Rute-T (også kaldet Rute-Tango eller transit ruten). Læs mere om denne og andre ruter i pjecen fra Søsportens sikkerhedsråd "Havets Hovedveje". På et søkort kan man se hvor ruten ligger. Sigter man (vha. et GPS waypoint) på den grønne lysbøje 21, er der kun ca. 2 km vinkelret på ruten, før man i sikkerhed igen. Da John Hammer og jeg sejlede krydset så vi kun eet stort skib. Til gengæld var der en ganske stærk nordgående strøm, som syntes at blive stærkere jo nærmere vi kom Røsnæs.
Der er fine muligheder for teltslagning øst for engen ved Lejodde, nord for Halskov.
Pause ved ankerblokken. Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.
Jeg sejlede strækket en dag med sol og kun lidt vind. Der var en mærkbar nordgående strøm, så jeg sejlede på nordsiden af broen. Indtil Sprogø sejlede jeg omkring 100m fra broen. Bro-pillerne på østbroen dannede et meget kaotisk bølgemønster. Jeg tror at man skal have tungen lige i munden, hvis man sejler strækket en dag med bare jævn sydlig eller nordlig vind. De store ankerblokke på hver side af pylonerne, står på nogle små sandrevler. Der voksede græs og lyng på dem, så revlerne er altid oven vande. De udgør altså et perfekt sted til at tage en pause og afvente fri bane i sejlrenden. Efter sejlrenden er der ikke langt til Sprogø. Det er bedst at sejle syd om Sprogø, eftersom nordsiden stort set består af en lang stenvold. Jeg ved ikke om landgang er tilladt. Der er ikke meget at sige om det sidste stræk til Nyborg.
;)
Østbroen i sigte. Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.
Fynshoved er flot, men mindre velegnet til teltslagning. Langøre Hoved, lidt længere mod syd, er bedre til dette formål, kun ca. 1 km fra en lille lystbådehavn.
Jeg ved ikke om det er muligt at sejle syd om Æbleø, men turen ud nord omkring øen er flot (den minder om Hjelm). Herfra er der mulighed for et 10km kryds til Juelsminde eller en sydligere kurs mod Strib/Fredericia.
Hvis man har valget mellem at sejle gennem Lillebælt langs Jyllands eller Fyns siden, så anbefaler jeg Fyns-siden.
Fredericia Havn er meget åben og temmelig trafikeret. Ikke noget rart sted.
Det sted i Lillebælt hvor jeg har oplevet den stærkeste strøm, er lige ud for Skanseodde. Da jeg sejlede rundt om odden den første gang, gik det først efter 30 sekunder op for mig, at jeg slet ikke kom fremad. Ved at øge ro-frekvensen til dobbelt hastighed, kunne jeg langsomt padle længere ind i havnen. Her var vandet mere kaotisk, og strømmen svagere. Under broerne var strømmen dog igen stærk.
Af de fem gange jeg har padlet forbi Fredericia Havn, har strømmen været nordgående de fire gange. Kun to gange har strømmen været egenlig stærk.
Der ligger en primitiv teltplads på Fænø Kalv.
Man kan ikke sejle mellem Fyn og Torø (sandede til for 20 år siden - kort-styrelsen burde opdatere deres kort).
Hvis man ikke vil syd om Helnæs er der en nem overbæring ved Langøre tangen.
På nordsiden af Helnæs bugt er der et udmærket mulighed for teltslagning på et offenligt areal ved N55 10.5481 E10 04.5933.
Krydset Bøjden til Fynshav er 10km langt og ikke noget specielt.
Kyststrækningen fra Fynshav mod nord Als er flot, med en primitiv teltplads i Nørreskov.
Åbenrå fjord er ligeledes flot - minder lidt om Vejle fjorden.
Jeg foretog strækningen som en gang 'island hopping' og så følgeligt ikke noget af selve kysten (og heller ikke øerne - jeg havde travlt):
Fra Knudshoved via Barsø, Halk Hoved (flot!), Ærø, Linderum (et besøg værd hvis man kan lide små øde steder), Brandsø til Fænø.
Indtil Hov intet at bemærke, men syd for Hov ligger Søby Rev. Sejl øst om dette. Forbered en kompas kurs eller lav et waypoint der fører dig uden om revet. En linie fra Kalsenakke ved Gyllingenæs til vindmøllerne ved Tunø, fører lige forbi revet. Jeg har een gang gået inden om revet og været heldig med højvandet. Men generelt: undgå en masse lavvands-problemer og sejl uden om revet.
Gyllingenæs er et besøg værd. Når man kommer nordfra og runder Kalsenakke, ligger der en fin teltplads 150m vest herfra, der hvor skoven når ned til vandet. Ved den første store sten på stranden, går der et lille hjulspor op mod skoven. Inde bag hegnet er her en fin plads (position 55;50,367, 10;10,993).
Horsens Fjord har mange lavvandsområder, så skibs-trafikken går syd om Hjarnø. Der er en perfekt lejrplads på spidsen af Hundshage, ved den sydlige mundning af fjorden. Jeg ved at stedet til tider benyttes af spejdere og lystfiskere.
As Hoved byder på flere gode teltpladser. Skal man over Vejle Fjord til Trelde Næs, kan man selv bestemme længden af krydset. I godt vejr kan man sejle direkte fra Juelsminde til Trelde(13km). I dårligere vejr sejles først til Rosenvold før man krydser til næsset(5km). Længere inde ved Træskohage er krydset på kun 2.5km osv.
Hvis man sejler der for første gang og har tid, bør man nyde strækningen til Rosenholm. Der ligger en primitiv lejrplads på dette stræk som jeg ikke har prøvet. men jeg kan en lejrplads på toppen af klinten ved Barritskoven. Det er den aller beste lejrplads jeg kender. Man finder stedet ca. 500m vest fra Barritskovens østlige kant. Lige før en lille å løber ud via en lavning i klinten, er der en stejl sti op til toppen af den ca. 4-5m høje klint (position N55 41.4616 E009 54.5563). Stedet er temmelig utilgængeligt fra land, men med lidt besvær kan man gå 500m vest langs stranden, og af skovvejen op til Barrit (og Brugsen).