En Nybegynders genvordigheder !!

af Povl Skudstrup.

August - December 2002

"Nu vil jeg til at ro havkajak". Sådan sagde jeg til konen, datteren, svigersønnen og barnebarnet i slutningen af august måned 2002, og det kan nok være at de måbede . Det blev kommenteret med, at nu er den da helt gal. Nu er den gamle da gået helt amok, og en udbredt og vedvarende hovedrysten.

Nu er jeg jo ikke af de sidste nye 59 år og pensioneret på grund af defekte nerveender i fingrene og tæerne, så det ville være spændende, om det i det hele taget kunne lade sig gøre. Så hvad gør man - jo jeg tog på cykel rundt til samtlige kajakklubber rundt om hele Amager - og der er mange. Men der var lige det problem, at den korteste ventetid, på i det hele taget at blive medlem, det var, at jeg muligvis kunne komme ind i år 2004 - og det havde jeg ikke tid til at vente på. Og så kom jeg jo til at nævne, at jeg ville ro HAVKAJAK - det lød nærmest som om det var et skældsord i de fleste af kajakklubberne - 3 steder blev jeg nærmest grinet ud - så jeg var godt "olm i sulet". Ud og ro det ville jeg, for jeg har en plan, og det er at få fat i havkajakroernes rød/hvide bånd inden jeg bliver 60 - så det haster. Nu er det jo ikke sikkert at planerne holder - men lad os så sige 61 - så er chancerne da lidt større.

Jeg har sejlet i næsten alle typer både før i tiden - men ALDRIG siddet i eller prøvet at ro en kajak, så hvad gør man - jo på nettet fandt jeg et kursus (det sidste i år 2002) hos Niels, og flink som han er, var han villig, til at tage mig med på et kursus for begyndere den 20-22/9- 2002, og det selvom jeg talte med ham 2 dage forinden.

Jeg mødte jo op ved Orø-færgen på det aftalte tidspunkt, og det kan nok være jeg gloede - jeg troede godtnok ikke at kajakker var SÅ smalle, og den mærkelige pind man skulle ro med - der vendte det ene blad jo helt forkert i forhold til det andet. Så det var lidt af et chock. Men der var jo ikke andet at gøre - dyret skulle jo i vandet - så jeg var lige ved, at skulle alliere mig med et par stykker mere, for at få båret den ned til vandkanten, indtil der var en lille dame, der snuppede en kajak i den ene hånd, ropinden i den anden og gik med dem. For pokker den vejede jo ikke mere end godt en snes kilo. Det var da altid noget. Men nu kom det svære - man skulle på en eller anden måde ombord i den, og man kunne jo ikke sådan bare hoppe ombord, så det foregik med et ben på hver side og så stille og roligt ned - pyha - det gik, og uden at vælte. Når man først sad i den var den utrolig stabil - jeg havde forventet at den ville tippe rundt bare man tænkte på det - men nej, det gik fint. Og det med at bladene på ropinden vendte hver sin vej - det var kun et problem hvis man forsøgte at støtte med den ene side - så var hovedet pludselig nedad - det går stærkt - og man når ikke engang at tænke - fandt jeg ud af.

Nå men jeg fik lært at bruge ropinden (i det efterfølgende kaldet "pagajen") og fik lært at vende både til højre og venstre og det sværeste at sejle ligeud - prøvede (som nævnt) også at vende rundt med hovedet nedad - og makkerredninger - tømning af kajak og meget mere - Det var godtnok en oplevelse af de bedre.

Næste dag ville mine fingre ikke mere. Så jeg måtte padle ind efter et par timer - og nåede desværre ikke med på den lange tur. Men kors hvor var det skønt, igen at have vand under sig - og det i en båd, der var så fantastisk at sejle i - man kan jo komme ind og ud alle steder - og det rimelig hurtigt. Så beslutningen var hurtig taget - da man ikke kunne blive medlem af en kajakklub - så var der kun en ting at gøre - anskaffe sig sin egen kajak med tilbehør!

Hos Havkajakken , så jeg på kajakker og faldt for en Seayak - som jeg bestilte efter en prøvetur - den passede lige i størrelsen og prisen var ok og så var utrolig stabil og manøvredygtig - fandt jeg ud af . Nu var det jo snart oktober, så der ville hurtigt blive koldere, så en våddragt, og en ordentlig rojakke, neoprenstøvler og redningsvest samt pagaj og nogle småting som kajakvogn - Padlefloat - kasteline - svamp og øsekar m.v. blev også bestilt. Alt ville blive leveret den 1. Oktober 2002 - så nu var det bare med at komme ud og ro. Jeg fik også fat i et par tagbøjler til bilen - kajakken skulle jo opbevares under carporten hjemme - og transporteres frem og tilbage til vandet.

Indtil nu har jeg opholdt mig ca. 7 timer i alt i en kajak - så det er jo ikke alverdens kendskab man har til et sådant skiv - men det kunne vel læres - hvis man bare tænker sig lidt om, og holder sig langs kysten til en begyndelse.

Ja ja - han er godt tosset - både tænkte og sagde familien - men jeg skulle jo også lige have frisket min svømning lidt op - det var over 30 år siden jeg havde svømmet - så det var i svømmehallen det foregik - kors i skuret hvor var det hårdt - jeg havde helt glemt, at det var så anstrengende at svømme - men nu går det fint. Op til omkring 1500 meter på godt en times tid - så det går da fremad.

Så kom den store dag. Mandag den 1.oktober 2002 - hentede jeg kajakken. Den skulle prøves med det samme - iførte mig mit udstyr - og fik den i vandet ved Amager Strand. Roret var ikke monteret - men skidt. Den skulle i vandet og prøves alligevel. Den var tæt. Jeg roede frem og tilbage mellem Badeanstalten Helgoland og Kastrup havn i vel omkring 1½ times tid. Vejret var fint - klart og med frisk vind fra vest (altså fralandsvind) og flat vand - det var lige sagen - for pokker da - hvorfor har man ikke gjort det noget før. Det blev vel til omkring 6 km, så det var fint. Kommet hjem blev roret monteret og det skulle prøves dagen efter.

Tirsdag - igen ned til stranden med kajakken - nu med ror - det var dog en pokkers til forskel det gør - nu går den jo som på skinner og et lille vip med tåspidsen - så drejer den uden mindste besvær - og den er styrbar uden man behøver at tage ekstra tag i den ene side - hvilken jeg dagen før fandt ud af, kunne være noget anstrengende. Har problemer med skivningen på pagajen - har læst at en såkaldt grønlandspagaj der ikke er skivet - måske kan løse mit problem med fingrene. Man det blev nu alligevel til en skøn tur - frem og tilbage mellem benzinøen og lufthavnen et par gange - regnet ud til omkring 20 km - så jeg var flad - og det kunne mærkes da kajakken skulle på taget af bilen igen - den var pludselig meget tungere.

På vejen hjem var jeg lige omkring tømmerhandleren og hentede noget træ til en grønlandspagaj, som så i løbet af aftenen blev snedkereret til en slags prototype . Den skulle prøves onsdag. Det bliver ikke så langt i morgen - kan jeg føle på armene og resten af kroppen.

Onsdag - i vandet med båden - og prototypen skulle prøves - Det er lige sagen. Roede i let modvind til Lufthavnen og tilbage til benzinøen og til startstedet - ca. en halv snes kilometer med den tilhøvlede pind - Den er noget anderledes at have med at gøre. Ingen skivning på bladene, og det føltes ligesom lettere og hurtigere at få kajakken op i fart - og det føltes ligesom meget lettere at ro. Kan lynhurtigt komme op i en meget højere kadance. Kan uden problemer holde 60 tag og lynhurtigt skifte til mellem 90-100, og det føles ikke nær så anstrengende - når man lige har vænnet sig til, at der ikke skal drejes med hænderne - og støttetag til begge sider er nu ikke noget problem - det er ligesom meget mere naturligt. Dog skal selve skaftet høvles noget tyndere - og så skal der gøres et eller andet - for den smider meget vand på cockpitdækslet eller hvad det nu hedder. En anden fordel er, at hvis man holder pause - så bare ind under elastikken og bladet ligger lige ovenpå vandet og virker ligesom en ponton - ret genialt (syntes jeg).

Men jeg har stadig et problem med fingrene - så jeg har prøvet forskellige typer af vanter og handsker - og er efterhånden kommet frem til, at et par strikkede arbejdshandsker med sådan nogle små gummidupper ind i håndfladerne fint kan bruges - der er næsten ikke andet der kan bruges. De bliver godtnok våde - men det gør alt andet jo også.

Kajakken har i resten af år 2002 været i vandet 16 gange yderligere - og det er blevet til omkring 25 km hver gang - så det går fremad - så i alt er jeg vel kommet op på omkring 450-500 kilometer - det er jo næsten som rundt om Sjælland - så det går den rigtige vej. Og svømningen er vel kommet op på omkring 35 kilometer mindst.

Selve håndteringen af kajakken er blevet meget bedre - nu er det som om man tager kajakken på, og ikke kravler ned i den. At styre den går fint - lidt hældning og den sejler derhen hvor man vil have den. Og selvfølgelig har jeg da også skullet prøve at surfe lidt på store bølger - sådan i en god sydlig vind på 12 sek/m i Øresund - der skulle jeg jo prøve at sejle til Dragør - men det blev nu opgivet, efter at være komme ud for lufthavnen og da strømmen også var lige imod, så jeg vendte jeg nu kareten. Jeg havde prøvet i en halv time at komme fremad. Men for pokker da - så skal tungen holdes lige i munden - når bølgerne kommer ind lige bagfra - der skal man kun tænke på at komme på tværs - så er man på tværs - og kors for en fart, man kan få på, når man planer ned af en bølge. Det skal øves noget mere - for der var jeg godtnok noget betænkelig.

En ting er sikkert. Bølgerne i Øresund bliver jeg aldrig gode venner med - de er jo totalt uberegnelige - de kommer fra alle sider på samme tid.
Selvfølgelig har jeg da prøvet at vælte kajakken og komme op i den igen - og fundet ud af at man ikke skal slippe hverken kajak eller pagaj - for kajakken kan i Øresund ikke svømmes op, hvis den slippes i lidt vind. Jeg har også øvet mig i at tømme kajakken, samt at sejle i den - når den var fuld af vand i cockpittet - og så er det altså svært at holde balancen . Grønlændervendinger har jeg jo også prøvet - der skal man lige finde ud af fidusen - de første 4-5 gange blev det kun til en halv - men da det endelig lykkedes - så var det pludselig ikke så svært.

Grønlandspagajen er høvlet ned til den tykkelse, der passer til mig, og det er lige sagen, så jeg har nu lavet mig en mere. Den er let, ca. 700 gram, og den er god. Jeg har også fundet et par neopren handsker, der kan bruges - det er nogen, som har faconbøjede fingre og bruges af vindsurfere - der er ligesom klister inde i håndfladerne - så når jeg har fat i pagajen - så bliver den bare siddende. De er dog bedst til pagajer, der ikke skal drejes inde i den ene hånd - så de er fine til grønlandspagajen.

Jeg har lavet mig nogle delplaner. Den første gik ud på at ro fra benzinøen til Lufthavnen på 1 time.
Det er klaret - så var det at ro frem og tilbage på den samme strækning på under en time - det er også klaret. Næste er at komme Amager rundt på en dag - det skulle gerne nås i foråret. Så bliver det Sjælland rundt og derefter Danmark Rundt - de sidste 2 forhåbentlig i år 2003. Men der skal man visnok være heldig med vejret o.s.v . Ellers må det Rød/hvide bånd vente til 2004. Men det er jo ikke på tid - så om jeg skulle bruge et par måneder på det - er jo helt ligegyldigt. Så er der jo vistnok også et svensk og et finsk tilsvarende - de kan jo så komme bagefter.

Om så planen holder er jo en helt anden ting - men man kan jo altid håbe.