Fredag d. 11 juli mødtes vi i Fåborg ved marinaen. 'Vi' var Jørgen og Dorit fra Pjedsted, Niels-Bo fra Fredericia, Bo fra Vordingborg, Susanne fra Højbjerg, Ragnhild fra Ry, Bent fra Viborg og mig: Uffe fra Albertslund.
Da de sidste var ankommet henad eftermiddagen, og vi havde fået pakket kajakkerne og parkeret bilerne, roede vi ud af havnen og satte kurs mod Bjørnø. Vejret var smukt og stille. Der går færger fra Fåborg til Gelting i Tyskland, Søby på Ærø og til flere af småøerne. Da vi skulle krydse sejlrenden, troede jeg at vi sagtens kunne nå over inden færgen fra Søby nåede os, men ret hurtigt måtte jeg sande, at færger bevæger sig meget hurtigere end os, og vi måtte vente på, at den havde passeret os. Jørgen, Dorit og Niels-Bo roede mod Lyø for at få lidt motion. De ville støde til os senere ved Bjørnø.
Vi andre roede til bådebroen ved Bjørnø By, trak kajakkerne op på land og gik en tur op i byen. Da vi kom tilbage til kajakkerne var de andre ankommet og vi roede allesammen øst om Bjørnø og om til sydsiden hvor der er en naturlejrplads ud for Bjørnø By. Her gik vi land, bar kajakkerne op på skrænten og slæbte bagagen yderligere et par hundrede meter op til lejrpladsen, hvor vi slog lejr. Vejret var som nævnt lækkert og vi spiste og drak rødvin til over midnat.
Lørdag morgen gik vi op til den eneste kiosk på øen og hentede det morgenbrød vi havde bestilt aftenen i forvejen. På vej tilbage kom vi forbi et sted, hvor de solgte Bjørnø-honning, og vi købte selvfølgelig nogle glas. Lækkert på nybagt morgenbrød.
Efter at have pakket roede vi videre til Avernakø. Her gik vi en tur op til købmanden og købte ind. Vi morede os lidt over, at hver gang vi kom forbi en ø, stor eller lille, skulle vi lige ind og pisse området af. Okay, vi skulle også lige strække benene,men vi havde sjovt. Senere roede vi videre, og ud for midten af øen sagde vi farvel til Jørgen, Dorit og Niels-Bo som var nødt til at tage hjemad, da de kun havde sat weekenden af. Vi andre fortsatte. På østenden af Avernakø er der en lille bugt. Her lå der mange sejlskibe og motorbåde for svaj og nød det dejlige solskinsvejr. Vi gik op på stranden, hvor vi spillede boule og badede. Efter et par timer roede vi videre til Drejø. Vi gik syd om, på jagt efter en lejrplads, som vi havde hørt, skulle findes på øen. Pigerne og især Ragnhild var lidt trætte og sakkede akterud. Da vi omsider nåede om til havnen på østsiden af øen, fandt vi lejrpladsen med bad og toiletter. Da pigerne endelig kom, fik vi andre en skideballe, fordi vi ikke havde ventet på dem. Vi blev dog hurtigt gode venner igen, da vi lovede bod og bedring. Vi bar vores ting til lejren, hvor der i forvejen lå en del andre mennesker. Bent glemte sit messingkompas ved båden, og da han kom i tanke om det, var det væk. Meget sørgeligt. Igen godt med rødvin til maden.
Søndag. Det blæste, og vinden var østlig. Vi ville mod Svendborg og besluttede at gå mod Hjortø for at få bølgerne mere lige på. På stranden stod nogle mennesker, og en mand spurgte, om ikke vi var bange for at vælte i bølgerne. Jeg svarede, at da Bo var den eneste, der kunne lave en grønlændervending, måtte det blive ham, der skulle vælte, hvis det blev aktuelt. Ragnhild var ikke meget for at gå ud i bølgerne, men vi pressede hende til det, hvilket måske ikke var alt for smart. Da vi var kommet ca 500 m fra land, så jeg pludselig at Bo var tiltet. Han lå ca 50 m bag os andre, så det var kun fordi, jeg jævnligt vendte mig for at holde øje med ham, at jeg så det. Inden vi rigtigt nåede at reagere, havde han lavet en grønlændervending og var oppe igen. Bent roede hurtigt hen til ham og fik reddet hans hat, som var røget i vandet. Derudover mistede han kun en vandflaske, som var fastgjort på dækket. På Hjortø gjorde vi pause, inden vi roede videre til Tåsinge, hvor vi havde en længere pause i bugten på nordsiden af Vornæs Skov. En af vores vigtigste energikilder når vi holdt pause, var Prinsenrolle chokoladekiks og kaffe. Dem kan man ro langt på. Slut på reklamerne.
Da vi var udhvilede fortsatte vi til Svendborg. Vi gik ind på stranden ved siden af kajakklubben. Her blev jeg og passede på kajakkerne, mens de andre gik op i byen og handlede ind. Vi havde organiseret det sådan, at vi skiftedes lidt til at betale for indkøbene. Der var ikke tale om en nøje opgørelse over, hvem der havde betalt hvor meget hvornår, men i den sidste ende er det nok gået nogenlunde lige op. Mens jeg ventede ved bådene fik jeg sludret med et par, der kunne fortælle, at vi kunne slå lejr ved søspejdernes hus i Thurø Bund. Da de andre kom tilbage fortsatte vi så dertil. En meget smuk tur. Vi slog lejr på en nogenlunde plan græsplæne neden for klubhuset. Det viste sig, at en dør i huset var ulåst, så vi benyttede bade- og toiletfaciliteterne og gjorde grundigt rent efter os. Igen masser af rødvin til et overdådigt aftensmåltid.
Mandag. Selvom vi stod op ved 8.30-tiden kom vi først af sted ved 12-tiden. Senere fik vi at vide, at der samme dag ankom 800 søspejdere til lejren, så vores timing var ganske udmærket.
Det blæste lidt, men ikke så meget som da vi tog fra Drejø. Vi gad ikke følge kysten rundt i Lunkebugten, så vi skråede lige over til Stenodde, hvor vi holdt pause med Prinsenrolle, (der var de igen) og fortsatte til Rudkøbing, hvor vi gik ind ved ro/kajakklubben. Efter en tur i byen og indkøb snakkede vi med nogen fra klubben, som fortalte, at der var godt at overnatte på en ø i Lindelse Nor, så der roede vi ned til. Vi fandt en velegnet ø i bunden af noret og slog lejr. Efter grillede engelske bøffer og masser af rødvin fik vi atter en god nats søvn.
Tirsdag. Vi havde længe snakket om, at Bo skulle lære os andre grønlændervendinger, og her var der ideelt til det. For Bent lykkedes det næsten med det samme, men for os andre lykkedes det ikke. Det lykkedes dog senere på sommeren for mig, da jeg trænede for mig selv. Uden Bo's instruktion var det ikke lykkedes. Vi roede nu direkte mod Marstal på Ærø. Vi vidste, at vi ville ramme Græsholmene uden for Marstal, men vi kunne ikke se dem før vi var en kilometers penge fra dem. Det var en utrolig smuk oplevelse. Næsten som at komme til en sydhavsø, hvad det jo egentlig også var. Solen skinnede, og folk, der var sejlet herud i deres både, lå og solede sig. Det gjorde vi også. Sidst på eftermiddagen roede vi så ind til Marstal, gennem havnen og ud til Ærøs Hale, som en en bevokset sandtange, der går rundt om havnen. Her er det forbudt at campere, så vi ventede til solen gik ned, før vi rejste vore telte. I mellemtiden spiste vi aftensmad (med masser af rødvin), skrev postkort og gik en tur.
Onsdag. Morgenmad og teltene ned. Ragnhild skulle hjem i dag. Hun havde ikke mere tid. Vi roede med hende ind til færgen og fik hende og kajakken ombord. I Rudkøbing ville hun lægge kajakken et sikkert sted ved færgen, tage bussen til Svendborg og videre til Fåborg, hente sin bil, køre tilbage efter kajakken og baggage og derefter hjem til Ry. Senere hørte vi, at hjemturen var forløbet efter planen.
Vi var nu kun 4 tilbage, og vi roede ud forbi Ommelhoved og direkte mod Ærøskøbing. Det blæste lidt, men turen gik fint. Vi købte ind og spiste en god frokost i en park ved havnen. Derefter roede vi til Birkholm, men undervejs var vi lige inde på Nyeland, som er en lille ubeboet ø, der er udlagt til fulgereservat, men man må godt gå i land uden for yngletiden. Vi måtte om på nordsiden af Birkholm for at finde en god lejrplads, og igen blev aftensmaden skyllet ned med rigeligt af rødvin.
Torsdag. Blæsevejr, men rygvind. Store surfbølger som satte humøret en ekstra tak opad. Roede via Hjortø, hvor det begyndte at regne, til Skarø. Her slog vi lejr i hjørnet af håndboldbanen nede ved havnen på nordsiden af øen. I regnvejret var der ingen der skulle bruge den. Vi gik op til et cafeteria og fik noget at spise. Lidt senere hos købmanden mødte vi nogle mennesker, der inviterede os til ølejrfest. Der tog vi ud og fik aftenskaffe med kage og en god snak i deres store telt. Da vi gik hjem fra festen, var regnen stilnet næsten af.
Fredag. Stadigvæk nordenvind.Vi roede direkte mod Fyn for at komme i læ. Helt tilfældigt ramte vi ind lige vest for Ballen havn. Her stod en mand ved stranden, som vi kom i snak med. Det viste sig, at han var medlem af Ballen Kajakklub. De havde næsten udelukkende hjemmebyggede grønlænderkajakker, som lå på stativer i græsset lige hvor vi var landet. Efter en længere snak fortsatte vi til Nakkebølle Fjord, hvor vi holdt en længere frokostpause. Vejret var lidt køligt, så vi fortsatte mod Fåborg. Da vi var ca 5 km fra Fåborg Kunne vi se, at det lynede, tordnede og regnede derinde. Vi kunne også se, at hvis vi ventede, ville vi undgå det værste. Vi drillede Susanne lidt med, at hendes kulfiberkajak og pagaj ville tiltrække lynene. Det syntes hun ikke var morsomt. Vi gik i land og prøvede at få lidt læ. Vi fik lidt regn og besluttede, at vi lige så godt kunne fortsætte til Fåborg. Det stilnede af og vi havde stille smukt vejr de sidste km ind til Fåborg. Her pakkede vi vores biler, sagde farvel og kørte hver til sit, men det er en helt anden historie.
Alt ialt en dejlig tur, og vi var enige om, at vi gerne ville på tur sammen igen en anden gang.