Med ca. 25 roede kilometer i bagagen i 1998 var det med nogen bæven, jeg meldte mig til
en tur fra Køge til Faxe Ladeplads sammen med Jørgen, min bedre halvdel. Min bekymring
bundede mest i, at turen var arrangeret af Nordkap (altså stedet, ikke kajakken) -fareren
Kaj Poulsen, som jo måtte være temmelig svær at følge med. Da 5-døgnsprognosen op til
week-enden den
23.-24. maj heller ikke var for god, blev mine fødder koldere og koldere (dog intet i
sammenligning med, hvad de var om natten i Køge Kano- og Kajakklubs klubhus natten mellem
fredag og lørdag - men det er en helt anden historie). Stemningen fredag aften var ellers
varm og hyggelig. Vi var 9 personer, der varmede op med lidt snak og rødvin (hvilket ikke
kan komme
bag på jer, der har fulgt Havkajakroernes meritter det sidste års tid). Det blev da
også lidt halvsent inden 3 kørte hjem, 3 gik i teltene og 3 blev i klubhuset for at sove
- den smule det blev til, for et skib i havnen havde fundet lige netop den nat særdeles
velegnet til at losse, laste, blive repareret eller hvad det nu var.
Væk var dog alle bekymringer næste morgen, da solen strålede fra en næsten skyfri
himmel og vinden havde lagt sig til det absolut acceptable og i det rigtige hjørne for
kajakroere, der agter sig rundt om Stevns klint. Vi seje startede i lidt spredt fægtning
fra Køge kl. ca. 10 med kurs mod Bøgeskoven, hvor vi efter Kajs kort skulle spise
frokost ved noget, der hed Traktørstedet og samle de knap så seje op. Traktørstedet var
let at få øje på, så da vi i fortroppen er af den gamle skole, hvor man parerer ordre
og følger lederens ord til punkt og prikke, lagde vi naturligvis til der i en tyk,
ulækker suppe af tang, alger og søgræs. De første fik hurtigt pakket madpakken ud, en
enkelt tændt op under Trangian til pasta. Vi undrede os godt nok lidt over, at de knap
så seje, vi skulle følges med, ikke var der og blev endnu mere forbløffede, da
hovedfeltet blot roede forbi os og om på den anden side havnen. Da vi havde spist, roede
vi om til de andre og fandt en dejlig strand uden algesuppe - så efter den tid kan I nok
forstå, at vi holdt op med at følge lederens kort (for øvrigt var det eneste vi havde i
fortroppen blæst væk) men mere holdt os til hans mundtlige anvisninger.
Efter Bøgeskoven begynder klinten (dem i Rødvig vil jo nok sige, at den begynder der),
og for en, der er vokset op tæt på marsken, er det et ret imponerende syn. Ikke mindre
imponerende var de mange farvestrålende kajakker af forskellig race og nationalitet og
pagajernes glimten i sollyset. Turen foregik i magstempo, så klintens mange forskellige
facetter kunne nydes.
Vandet var smaragdgrønt, så man kunne føle sig hensat til en lille græsk ø - hvis
ikke lige temperaturen havde revet en ud af drømmen. Et sted var et stykke af skrænten
skredet, og når solen skinnede på det, lignede det grangiveligen guld.
Hen på eftermiddag begyndte et par af de lokale at længes efter kirken - jo, for så
vidste de, at der ikke var langt til lejrpladsen. Vi, der kom langvejs fra, ville dog ikke
gå glip af noget og gik selvfølgelig i land for at se på kirken på tæt hold i sikker
forvisning om, at ved sådanne udflugtsmål er der som regel et ishus (vi havde jo trods
alt været uden for civilisationen
i flere timer nu). Det lykkedes da også for et par stykker at sætte en klinteis med 6
kugler, flødebolle og skum til livs. Det var også helt dejligt at få rørt benene lidt
og få lidt blodcirkulation i siddemusklen.
Næste stop var lejrpladsen. Kaj havde skrevet i indbydelsen, at han kendte en god
lejrplads - men han havde selvfølgelig ikke skrevet noget om, at han ville vise os den.
Så vi slog teltet op på en stenet strand med klinten hængende faretruende ud over os.
Svend Erik havde medbragt sav og økse - man er vel tømrer - og fik hurtigt sat gang i et
bål til dem, der havde
grillmad med. Vi andre "nøjedes" med det frysetørrede og Trangiaen og en
enkelt flaske rødvin. Uffe tog endda bad og klædte om til middagen. Efter badets længde
at dømme var vandet i Øresund, eller hvad den bugt nu hedder, ikke varmet op til
badetemperatur endnu.
For første gang var alle kajakker samlet og Jørgen benyttede sig af lejligheden til at
tælle dem: Der var 28. Deltagerantallet står stadig lidt hen i det uvisse, da der var
kajakker med både 2 og 3 personer i.
Efter et par timers hygge omkring bålet, begyndte det at regne en lille smule, og de
fleste begav sig til køjs. Man sover nu godt oven på en dag med så megen frisk luft og
til lyden af små sten, der ruller i strandkanten.
Næste dag bød på spændende huler og mærkelige døre i klinten. Uffe kunne fortælle,
at militæret har mange labyrintgange derinde. Klinten begyndte herefter at aftage og
næste stop var Rødvig, hvor vi havde en god lang pause med romkugler, madpakker, røget
fisk af alle slags og - nej, ingen rødvin. Sidste del af turen var præget af en del
modvind, så næste stop var allerede efter en timestid i noget, der hed Lund. Herfra kan
man tydeligt se Faxe Ladeplads, og det gav kræfter til at fighte vinden. For at komme i
læ lokkede jeg husbond med ind under kysten. Kaj havde sagt, at man bare skulle ro inden
for den inderste revle, så ville der kun være problemer ét sted. Men jeg vil nu bare
fortælle Kaj, at det vist er længe siden, han sidst har roet så tæt på kysten, for
der var tværgående revler mange steder. Nå, men vi nåede da frem til skoven, hvor
vores bil og trailer stod, på næsten samme tid, som de andre, og så var det bare med at
få tørt tøj på og pakket grejet, så vi kunne komme hjem til Jylland - forøvrigt
vores sidste tur med Store Bæltsfærgen, så det var jo også lidt vemodigt.
Tak til Kaj for arrangementet, tak til de andre havkajakroere - om de nu er medlem af
foreningen eller ej - for hyggeligt samvær. Vi ses snart på vandet igen.
Dorit Skovmand, Pjedsted