Det blev til en ny tur d.16.-17. september. Og havde vejret ikke været dårligt på den første tur, så blev det i hvert fald nu. Vindstyrke på 15-18 sekm. fra øst, - det kunne ikke blive meget dårligere. 10 havde meldt sig til turen. En meldte fra lørdag morgen, da hun så bølgerne ud for Køge havn. Det var også et grusomt syn, for de kom fra alle sider. Da vi kom af sted, havde vi bølger på mellem 1,5 og 2 m., og det blev bare ved ned langs kysten. Langt om længe fik vi kæmpet os ned til Tryggevælde å, hvor vi gik ind for at få samling på kajakkerne, og fik os et hvil. Så holdt vi padlermøde. Det ville være galimatias at forsætte med at padle ude på havet i de bølger og i modvind! Skulle vi opgive turen og padle tilbage? Der var lovet bedre vejr til i morgen. Vi blev enige om at padle ind i åen og gå i land ved Tingbroen ca. 10 km længere fremme. Så vi bar kajakkerne over slusen og ind i åen. Nu gik det bare. Lige til den første forhindring som var en flydespærring der var lagt ud, for at standse siv og bundgræs der var blevet klippet af oppe i åen. Men med et godt tilløb kom vi alle over- næsten uden problemer. Nu kom vi gennem Solgårdshaven, og her var der endelig lidt læ for vinden, indtil vi igen kom ud på de åbne stykker. Flere gange kom vi til store mængder af sammenpresset siv og græs og godt med andemad, men vi kom igennem hver gang. Et stykke oppe af åen fik vi følgeskab af et par kanoer. De forstod det der med, at der skal krydses op mod vinden, for det gik fra bred til bred. Da vi var gået i land for at spise, blev vi igen indhentet af dem, og nu havde de fået lidt mere styr på kanoerne. Da vi atter drog af sted, havde vi igen et stykke af åen fyldt med andemad i en tyk grøn suppe, så vi padlede igennem i een lang række. Vi gik i land ved Tingbroen og fik kontakt til baglandet om at vi havde brug for hjælp. Vi skulle til Køge efter bilerne og så videre med kajakkerne til Holtug Bøgeskov for at overnatte der. Så måtte vi i morgen se, hvad vej vinden blæste. Der var en strid vind lige ind på stranden, så vi kom lidt op i landet, bag et slåenkrat. Der var dejligt læ til at telte. Nu skulle vi i gang med at grille, og jeg havde jo lovet at jeg havde riste klar til grillen! Det havde jeg også,- der var bare den lille hage ved det, at risten som vi skulle bruge, havde jeg gemt ude ved Harvig. Og der kom vi ikke ud i aften, så jeg måtte rundt i terrænet for at finde en rist. Til sidst måtte jeg op til et hus og låne deres grillrist. Nu kunne vi komme i gang med maden. Da vi skulle til at spise kom Jens og Steen med et havebord og fire stole. Så blev der dækket op med krystalglassene - rødvin og røde bøffer. Der var ikke plads til alle ved det runde bord, men det var også dejligt at sidde i græsset. Vi fik set den flotteste måne stige op ude over havet. Klokken blev mange inden de sidste kom til ro.
Søndag morgen
Det blæser forsat fra syd-øst, og der er lovet vind op til 14 sek.m.! Rundt om Stevns kan vi ikke komme, dertil blæser det for meget. Men vi kan padle tilbage til Køge. Der blæser det også , men så har vi rygvind. Padlermødet viser, at der er stemning for at padle til Køge. Lars fra Havkajakroerne er ikke rigtig frisk, så han vælger at stoppe her. Vi andre bærer kajakkerne over på den anden side af havnen, for ikke at sætte lige ud i al brændingen. Da vi først er kommet af sted, varer det ikke længe før vi har bølgerne skråt ind agter og med fuld styrke. Det er ikke meget vi behøver at padle, og alligevel stryger vi af sted. Så der skal afprøves mange ting med kajakken. Rene, der er ude i sin nye kajak for første gang, skal afprøve den i alle situationer: i medsø, fra siden og bølger ind agter. Det så af og til noget faretruende ud, men han klarede den hver gang. Lars og Bo gik længere ind for at prøve at padle i brændingen, og da der kom et par af de rigtige store bølger, måtte Lars ud af kajakken. Jens padlede til undsætning. Og nu fik de demonstreret en makkerredning i høj sø. Det blev klaret i fin stil. Da vi kom i læ af Køge Sønakke gik Lars ind og fik det sidste vand ud af kajakken Nu havde vi et stykke med lidt læ, så vi kunne padle så tæt, at det var til at føre en samtale og ikke kun råbe til hinanden. Lone, som var inkarneret tilhænger af havkajakker uden ror, da vi var sammen på Skarø til Havkajakroernes generalforsamling, var begyndt at forstå, at det med ror måske ikke var så tosset endda? Da vi nåede til den lille havn ved Garderhøjen, gik vi ind fik et tiltrængt hvil og noget mad, så vi kunne være rustede til det sidste stykke, for efterhånden fik vi vinden ind fra siden, og den blev ved med at tage til i styrke. Godt rustede tog vi fat på det sidste stykke mod Køge. Da bølgerne gik højt blev vi tæt sammen, så vi kunne holde øje med hinanden. Efterhånden som vi nærmede os havnen, blev bølgerne større, - det var en ren heksekedel. Så det gjaldt om at placere sig rigtig i forhold til landgangen ved kajakklubbens bro. Jens gik for tidligt ind og kom på langs af brændingen og røg rundt og ud af kajakken. Men det var så tæt på klubben, at han kunne vade det sidste stykke hen til broen. Lone og Ravn var fulgt efter mig helt hen til molen, for at komme mere ret ind til broen. Vi kom da også sikkert ind Lone og jeg, men Ravn blev lige til sidst væltet af en stor bølge. Det gav ham blod på tanden, -nu ville han ud og prøve kræfter med elementerne igen. Det lykkedes ham at vælte igen, men også at komme op i kajakken ude på havet. Vi andre var efterhånden kommet i land. Steen havde ringet efter sin kone, som endnu engang kom, så vi kunne få hentet bilerne ude ved Traktørstedet. Vi andre brugte ventetiden til at få tørt tøj på, lavet noget kaffe, få vasket kajakkerne af for fedte-møg, som der var meget af i vandet i hjørnet ved kajakklubben. Det havde været noget af en tur, men deltagerne var enige om, at det havde været en oplevelsesrig tur. Og at de da havde lyst til at prøve igen til næste år. Også selv om havet til den tid undtagelsesvis skulle vise sig fra sin rolige side.
Kaj .